Assholes: A Theory

De fleste kender nok personen, der uden blusel springer over i køen i Netto mandag eftermiddag, som grådigt raver til sig for egen vindings skyld, sirligt placerer sit badehåndklæde på liggestolene ved hotellets pool for at reservere pladsen resten af dagen.

Som titlen indikerer, er det netop den type mennesker, canadiske John Walkers dokumentar Assholes: A Theory handler om.

Filmen er baseret på filosofiprofessoren Aaron James’ populærvidenskabelige bog fra 2012. James optræder selv i filmen, hvor han botaniserer i det både rammende og flyvske begreb ”assholes” – altså menneske, vi på godt dansk ville kalde ”røvhuller”.

Det er et mærkat, som vi ofte hægter på folk, der opfører sig på en bestemt måde. Og det er de folk og deres opførsel, filmen forsøger at indsnævre gennem interviews og eksempler fra nær og fjern.

Assholes: A Theory ligner derfor mest et filmisk essay med de dertilhørende digressioner og filosofiske overvejelser. En slags filmisk pendant til Aarhus Universitets populære Tænkepause-bøger, der kort og letforståeligt introducerer et populærvidenskabeligt fænomen.

Generelt lykkes John Walker og hans film godt med den form. I løbet af sine godt 80 minutters spilletid leverer Assholes: A Theory flere underholdende og interessante indsigter i røvhullets natur.

For eksempel er filmen god til at kæde det lavpraktiske begreb sammen med større samfundsmæssige tendenser som finanskrisen i slutningen af 00’erne, #MeToo-bølgen, populismen i politik og generelt en dårlig opførsel.

Det er derfor pudsigt grænsende til det barokke, når filmen interviewer en højt estimeret juraprofessor om muligheden for at lovgive mod røvhulsopførsel. For er der strukturelle forhold i vores samfund, der belønner røvhullet og overser moralen?

Undervejs når man hurtigt til den interessante erkendelse, at meget af det, vi politisk frustreres over, ofte bunder i mennesker, der opfører sig som røvhuller.

Italiens Silvio Berlusconi legitimerer røvhulsopførsel, når han bryder loven, ser stort på almen moral og sender massevis af bikiniklædte kvinder ud i æteren gennem sine tv-kanaler, argumenterer filmen.

Wall Street-folk var røvhuller, da de undergravede den amerikanske økonomi med uholdbare lånemodeller under finanskrisen. Og Harvey Weinstein er selvsagt et røvhul, når han udnytter sin magt ud over alle moralske grænser.

Assholes: A Theory gaber over mange tendenser og er undervejs tynget af sine store ambitioner. Og rent filmisk er John Walkers dokumentar lidt for magelig.

Filmens rygsøjle er en række af interviews med mestendels professorer og meningsdannere.

De mange interviews krydres med små indklip fra film med røvhuller: de griske børsmæglere i The Wolf of Wall Street, den uforglemmelige sergent i Full Metal Jacket og irriterende ekskærester i Sex and the City.

Til gengæld bliver det aldrig klart, hvorfor komikeren John Cleese optræder hyppigt. Den britiske komiker og skuespiller ligner mest et trækplaster, der kan levere småhyggelige indspark, end en kvalificeret kilde.

Mod slutningen forsøger Assholes: A Theory at blive mere konstruktiv ved at tilbyde gode bud på, hvorfor det er relevant at beskæftige sig med røvhulsfænomenet. Hvis vi bliver mere opmærksomme på de røvhuller, vi møder, gavner det nemlig os alle.

Tænk på det næste gang du springer over i køen i Netto!