Annisette – Rebel for livet

Annisette smiler og griner.

Hun fortæller veloplagt via sit fascinerende, årgangssmukke ansigt om et liv og levned fra start til nu.

En stjerne fødes ind i et københavnsk småborgerskab med druk og dårligdom som inventar og livsstil. Faren er tjener, mens moren har drømme om noget andet.

Annisette, opkaldt efter en anislikør, begynder at synge sig ind i 1960’ernes popverden domineret af Beatles og omegn. Med sin enormt karakteristiske og aldeles anderledes, skrålende og skønsyngende sangstemme møder hun en anden verden. I form af den kulturradikale komponistfamilie Koppel, den højere intellektuelle middelklasse med PH-lampe i stuen og politik i sjælen.

Dette sublime sammenrend bliver til popgruppen Savage Rose.

Annisette – Rebel for livet starter med en fødselsdagsfest for titelpersonen sammen med familie og venner. Det er rammen for den indsmigrende og interessante DR-dokumentar, som er iscenesat underholdende og informativt af Maya Albana, selv rocksanger, men også filmskoleudannet dokumentarist med et godt blik for sammenhæng og struktur.

Annisette overlever nedture, brystkræft og andet skidt. Hun kommer videre efter sin mand og makker, Thomas Koppels, alt for tidlige død i 2006 i en alder af 61 år. Som sanger får hun en revival og genopstandelse med et nyetableret Savage Rose.

På sæt og vis er filmen et signal om, at alder og tid ikke betyder noget for en kunstner med sin egen stil og egen stemme.

Annisette – Rebel for livet består af en mosaik af stemmer og venner, som har kendt hende fra dengang, hun hed Hansen til efternavn og altså kom fra et lavmælt København. Og så alligevel ikke helt.

Storesøsteren er Rudi Hansen, hele Danmarks Mie i de første Far til fire-film. Rudis gang ned ad mindernes boulevard hører til den bedste nostalgi i portrættet. Andre stemmer og mere professionelle udi karriere, Johnny Reimar og Jørgen de Mylius, kommer med indskud, som giver perspektiv i Annisettes popsaga.

Selveste Matador-mor, Lise Nørgaard, kloger sig på Annisette og hendes band. Rytmisk musik med mening, kalder hun deres rock og rammer et søm med sin hammer.

Savage Rose er nok eksperimenterende og original i klang og sang. Men ikke mindst på grund af Thomas Koppels kompositoriske baggrund er bandet nærmere Tordagskoncerten end Roskilde Festival.

Rockmusikkens rødder har sikkert anset Savage Rose mere i familie med borgerskabets finkultur end popmusikkens rå brædder. Til gengæld er Savage Rose langt mere venstreorienteret engageret og politisk aktiv end nogen anden musikgruppe på toppen af poppen herhjemme.

De bliver sat i skyggen af et skift i popsmagen, men de vender stærkt tilbage. Et comeback, som i filmen giver os et glimt af, hvor pinlig en komiker Casper Christensen engang var.

Både poppen og politikken er med på behørig vis. Der lægges ikke fingre imellem i skildringen af Annisette som røde mor og Thomas som hendes ideologiske husbond.

Gruppen sætter tidligt karrieren i stå ved at nægte at spille for amerikanske soldater i Vietnam-krigen i 1970’erne. Positivt og sympatisk, men filmen kradser ikke i såret omkring deres klassekampideologiske ståsted.

Når man nu er så meget til venstre for midten, hvordan man kan så bo ni år i en af kapitalismens mest glamourøse storbyer, Los Angeles? Hvorefter man slår sig ned i Puerto Rico, USA’s forlystelsesterritorium for hvide velhavere.

Lad det ligge, for Maya Albanas signalementet af Annisette er et smukt vidnesbyrd om en stor sanger, et godt menneske og en engageret kunstner i og af sin tid.