Anders Thomas Jensen – Fra Blinkende lygter til Den sidste viking

Man kan roligt kalde Anders Thomas Jensen for dansk films wonder boy. Også selv om han er gået hen og blevet 53 år.

Manden fra Frederiksværk, der aldrig kom ind på Den Danske Filmskole, fik i 1999 en Oscar for kortfilmen Valgaften. Et år efter debuterede han som spillefilminstruktør med Blinkende lygter.

Med sin postmoderne blanding af folkekomedie, gangsterfilm, barndommens ensomhed og en brutal mandekultur blev den både en stor succes hos kritikerne og publikum.

Quentin Tarantino møder Morten Korch, og barsk og bittersød musik opstår. Sofie Gråbøl får en blodtud af Søren Pilmark. Det var nok ikke gået i dag.

AT, som han kaldes i branchen, har i sine mange manuskripter til andre kolleger (Susanne Bier, Lone Scherfig og Søren Kragh-Jacobsen) og sine egne film (De grønne slagtere, Adams æbler, Mænd & høns, Retfærdighedens ryttere og den nye Den sidste viking) aldrig været bange for at være politisk ukorrekt.

Det er sådan set kernen i Jacob Wendt Jensens og Christian Monggaards værk: Anders Thomas Jensen – Fra Blinkende lygter til Den sidste viking.

Forfatterne lægger ikke skjul på, at den kilotykke kaffebordsbog er en gennemfotograferet hyldest til Anders Thomas Jensens virke og værker. Og det skal jeg lige love for, at den er!

Med sin voluminøse vægtfylde er den snarere til spiseborde, og det kan ikke anbefales at tage den med i sengen. Med mindre man har meget stærke håndled og mavemuskler.

Forfatterne lægger ud med at følge Anders Thomas Jensens optagelser til Den sidste viking. Og så gennemgås hans film og mange af hans manuskripter til andres film.

Man får et solidt portræt af en myreflittig og alsidig filmkunstner. Og det er selvfølgelig underholdende at høre fra hans faste stab af skuespillere. Ligesom Orson Welles opererer Jensen med en håndfuld skuespillere, han kender og iscenesætter: Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas, Ulrich Thomsen, Bodil Jørgensen og Sofie Gråbøl.

Læg dertil kammeraterne i branchen, kære venner, som drak sig i hegnet både i Cannes, København og Hollywood. Fra at have været lidt af en skidt knægt, en bad boy, er Jensen i dag familiefar med fire børn og solidt gift med skuespilleren Line Kruse siden 2008.

Forfatterne er ikke i tvivl om, at Anders Thomas Jensen er en innovativ, original og interessant filmkunstner. En auteur, i og med at hans film mest handler om det tema, Hemingway kaldte for ”mænd uden kvinder”. Altså det særegne, nærmest homoerotiske kammerateri, hvor mænd lever bedst uden for gængse normer. Det aparte er vigtigere end det normale.

Men at læse Anders Thomas Jensen – Fra blinkende lygter til Den sidste viking – er som at være til en fødselsdagsfest, hvor den ene gæst efter den anden holder tale om, hvor fantastisk værten er. Mens der vises lysbilleder af hans liv og levned igennem årene.

Til og med gentager bidragydere lidt hinanden.

Har Anders Thomas Jensen virkelig aldrig lavet noget mindre godt, spørger man sig selv. Såsom manuskriptet til Tomas Villum Jensens Ved verdens ende fra 2009, måske den dårligste danske actionfilm i mands minde!

Bogen er underholdende anekdotisk det meste ad vejen med de mange bidrag fra vennekreds og bekendte. Mere analyse end mindre aficionado havde dog gjort bogen relevant som andet end en logbog for absolutte fans. Bogen mister de nuancer, der kunne have gjort den rigtigt interessant. Når kærligheden tager over, bliver blikket blindt.

Hvad man især savner, er en samlende kritisk konklusion. Anders Thomas Jensens opfattelse af maskulinitet vil nogle kalde for toksisk. Måske er det en forkert betragtning, men det ville have været væsentligt at drøfte den vold og våbenglæde, som præger nogle af hans film.

Uanset hvad vil den tonstunge bog være et solidt lod på juletræets fod.