After Everything

Det startede med hede fanfiction-fantasier om Harry Styles på internetforummet Wattpad.

Siden udviklede Anna Todds skriblerier sig til en succesfuldt liderlig bog- og filmserie med en gigantisk fanbase. Nu slutter den filmiske del af rejsen med det evigtgyldige spørgsmål: Er en boy nogensinde så bad, at han ikke kan reddes?

After Everything er den femte film i fortællingen om Hardin Scott (Hero Fiennes Tiffin) og Tessa Young (Josephine Langford). Den starter, hvor sidste film After Ever Happy sluttede, nemlig hvor parret er gået fra hinanden.

Hardin arbejder på den hårde to’er til sin succesfulde debutroman om sit og Tessas parforhold. Han skrev den i al hemmelighed og udgav den uden hendes samtykke.

Nu vil hun ikke vide af ham. Men uden sin muse kan han ikke manifestere et eneste ord på den blanke side, så han drikker foruroligende mængder whisky.

Heldigvis for Hardin er han en yderst velfungerende alkoholiker.

Risikoen for, at han slipper hæmningerne, ligger latent i alkoholmisbruget. Men alligevel bliver det aldrig til mere end et par bekymrede blikke fra folkene omkring ham.

Og da han endelig konfronterer sine dæmoner og bestiger vandvognen, skal han ikke engang døje med abstinenser!

Tessa fungerer i filmen primært som flashback-nymfe i Hardins fordrukne syner. For hvor den første film i høj grad var fra Tessas perspektiv, er After Everything Hardins film.

Hardin rejser til Lissabon for at gå i skriveeksil, men også for at besøge sin ekskæreste Natalie (Mimi Keene). Hun har bosat sig her efter han ødelagde hendes liv med offentliggørelsen af deres hjemmelavede sexvideo.

Nu vil han fortælle hende, hvor ked af det han er.

Man skal virkelig være faldet pladask for Hardin i de foregående film for at have medlidenhed med ham. Filmen kommer aldrig selv med et specielt god grund.

Alligevel har Natalie tilgivet hans destruktive, seriekrænkende adfærd efter en enkelt scenes surmuleri.

Snart inviteres Hardin på strandture af Natalie og hendes veninder, og så vi kan endelig komme i gang med filmseriens egentlige raison d’etre: romantisk drama mellem smukke, unge mennesker.

Hardin er absolut en steg.

Ingen kan tage øjnene fra ham, hverken Natalie eller veninderne. Selv flyveturens smukke stewardesse flirter lystigt med fantasien om at forsømme sit arbejde med Hardin i toiletbåsen.

Der var vist også noget med en stram deadline for færdiggørelsen af bogen og nogle hårde økonomiske konsekvenser, hvis han ikke nåede det, men dem glemmer filmen hurtigt.

De letpåklædte sexobjekter nyder uendelige strandture, bådsejladser og drinks, imens tid og materielle ressourcer opløses i, hvad der ligner en reklamefilm for Portugal som årets feriedestination.

Billederne er smukke, skuespillerne er smukke, og det er lige før, man kan se igennem fingre med, hvor røvsygt det hele er.

Personerne sidder og snakker i en bar. Så snakker de på en restaurant, hvorefter posen rystes, og de snakker på en båd. Totalbillede, kamera på Natalie, kamera på Hardin.

Betydelig karakterudvikling foregår gerne i klichéfyldte montagesekvenser akkompagneret af høje, insisterende pop-hits, der drukner filmen i uinspireret støj.

Intentionen om at vise en synder, der angrer og kryber til korset, er til at få øje på. Men den drukner i smuk støj, og filmen spænder ben for sig selv i manglen på reel modstand.

I virkeligheden er Hardin omringet af mennesker, der vil ham det godt og omfavner ham gang på gang. Kun hans tyngede blik og selvmedlidenhed indikerer, at han har noget at være ked af.