Anmeldelser

Terrence Malicks nye film bruger uendelig meget tid på al den udramatik, Hollywood fornuftigt jager forbi i montage-sekvenser. Det er Heidegger filmatiseret som en Campari-reklame – eller omvendt.

Den animerede superskurk Gru og hans hær af skøre gule hjælpere er tilbage i en svært underholdende to’er, der serverer gode grin på stribe for både store og små.

Ny Lasse Halmström-film om kvinde på flugt fra en grum fortid er mindre ophidsende end en episode af Alle vi børn i Bulderby.

Den nye sommer-blockbuster fra Johnny Depp og holdet bag Pirates of the Caribbean skyder med spredehagl efter de store western-klassikere.

Heller ikke med den banale science fiction-film After Earth kommer Den sjette sans-instruktøren M. Night Shyamalan tilbage på sporet.

Den næsten ubærligt hjerteskærende I Am Breathing rummer trods sin sygdomshistorie øjeblikke af befriende sort humor.

Olivia Williams stjæler billedet som den kontroversielle Eleanor Roosevelt i rodet film om FDR's hotdog-spisende møde med englænderne.

Hayao Miyazakis bebudede tronfølger Yoshifumi Kondô nåede kun at lave én film. Den kommer nu til Danmark med attens års forsinkelse – og er ventetiden værd.

Det Danske Filminstitut har givet Tomas Villum Jensen, Rasmus Bjerg og Casper Christensen en badebillet til Den Franske Riviera, og de kvitterer med den umorsomste komedie i mands minde.

To timer og 23 minutters nærmest uafbrudt brølende action, katastrofalt blottet for humor og den barnlige, blåøjede begejstring, der i sin tid gjorde Superman til en af historiens mest elskede superhelte.

Oscar-nomineret chilensk film med Gael García Bernal fyrer alle sine kanoner af, inden der er gået en halv time.

Gomorra-instruktør Matteo Garrones nye film om en fiskehandler, der fanatisk dyrker Big Brother, er et fascinerende og tvetydigt melodrama a la Douglas Sirk.

Ken Loach drejer en solid, socialrealistisk fortælling ind på et luftigt duftspor, der fører os højt op i humorens rige.

Niels Arden Oplevs amerikanske debut kommer til Danmark med dårlige anmeldelser fra USA – men faktisk er det en intelligent film med en speget og original hævnhistorie.

J.J. Abrams opfølger til sin succesrige Star Trek-film fra 2009 følger skabelonen nærmest til punkt og prikke – og det er der ingen grund til at klage over.

Man skal ikke have særlig store skeletter i skabene for at føle sig ramt af den fantastisk rå og rørende dokumentar Blodets bånd.