Anmeldelser

Det er mesterlig dialogkunst, når norske Dag Johan Haugerud skildrer moderne kærlighed og udfordrer modviljen mod at indgå i forpligtende forhold.

Hvad stiller man op, når ens provokationer er blevet overgået af den politiske virkelighed? Man vender satirekanonen mod Trumps mikropenis.

Filmskolen Station Next deler gavmildt ud af sine erfaringer i inspirerende antologi, der rusker op i filmundervisningen for unge ved at slå et slag for det personlige og intuitive.

Jenna Ortega udtrykker som goth-pigernes heltinde utroligt meget med sit stenansigt, og de humoristiske indslag er mere konsekvent sjove i anden sæson af Netflix-succesen.

Horrorfilm om en forsvunden børneflok byder på stærke karakterer, et uforudsigeligt plot, tematisk dybde og virkelig effektiv uhygge.

Man får lyst til at bytte krop med en af de medvirkende i efterfølgeren til ikonisk 00’er-film – den virker til at have været langt sjovere at lave end at se.

Der er en giftig dynamik mellem Dave Franco og Alison Brie i grotesk og galgenhumoristisk body horror, der blotlægger sprækkerne i et fastfrosset forhold.

Græsk dokumentar giver et intimt indblik i den kultur, der siden 1970’erne har blomstret mellem de lesbiske turister på øen Lesbos, men skildrer også konflikten med de lokale.

Hverdagens små gøremål står i vejen for billedhuggeren i Kelly Reichardts lavmælte og såre menneskelige komedie om den ofte frustrerende afstand mellem ambition og virkelighed.

Kelly Reichardt skildrer almindelig menneskelig uformåen, når hun på mesterlig vis dekonstruerer kupfilmen med en ubarberet antihelt.

Jason Momoas passionsprojekt er med et ordentligt budget, en drønflot billedside og autentiske Hawaii-kulisser guf for historieinteresserede, der er trætte af de fortærskede, europæiske middelalderfortællinger.

Sally Hawkins er urovækkende som bare fanden i Philippou-brødrenes poetisk-psykologiske horrorfilm om plejemoren fra helvede.

En smuk film om incest lyder paradoksalt, men kompromisløse Jeppe Rønde udforsker kærlighedens fænomen på sin egen grænsesprængende og terapeutiske facon.

Afrikas vigtigste instruktør sætter fokus på migrationen mod øst, men der mangler gnist i den romance, der skal forbinde to kulturer.

Tysk instruktør behandler forbløffende modigt og modent det mest tabuiserede emne i debutspillefilm, der vandt sommerfestivalen CPH Headliner Film Festival.

Ari Aster står bag sommerens vildeste film – en kulturkamp i en støvet flække i New Mexico kogt ind til en rablende cocktail af satire, spænding og slapstickvold.