Anmeldelser

Mikael Bertelsen har tørret det ironiske rævesmil af. Med oprigtig mine trækker han forrygende fortællinger om buddhisme og Snoop Dogg ud af tilfældige pilgrimsmøder.

Fuck avantgardens larmende brud på konventionerne – Dreyers film er mere strange end nogen anden film, skriver instruktør Christoffer Boe i sin anmeldelse af suverænt bokssæt.

DR’s omdiskuterede serie om Danmarkshistorien forener oplysning og underholdning, så det er en ren fryd for os hjemme i stuerne.

Chilenske Pablo Larraín smider bombe efter bombe i sin intense og stilbevidste tusmørke-thriller om en præstelig tavshedssammensværgelse.

I sin mest personlige film stiller Jørgen Leth ærligt og rørende en skrantende krop, upålidelig hukommelse og lammende søvnløshed til skue.

Danmarks første rendyrkede varulvefilm holder sig fra klassiske genreelementer, som lokker ungdommen til. Men den lykkes som mytologisk socialrealisme a la Lad den rette komme ind.

Svensk HBO-serie luller publikum ind i et ishockey-eventyr, før tæppet hives væk, og et grumt voldtægtsdrama udspiller sig.

Befriende langt væk fra hovedstadens velbjergede middelklasse leverer TV 2 med overbevisende skuespillere sin til dato bedste danske tv-dramatik.

Jesper Jargils genudgivne film om Per Kirkeby formår at skildre et maleris tilblivelse på en spændende og genialt enkel måde, skriver Lars Bukdahl.

DR’s søndagsdrama om en teenagepiges voldsanklager mod sin stedfar byder på stærke skuespilpræstationer og et knugende ubehag.

Cannes fortjener en bedre åbningsfilm, og Grace Kelly fortjener et bedre filmportræt. En dramatisk historie om en af filmhistoriens største skuespillerinder er blevet til royalt dameblads-stof.

Den nye Far til fire-film er børnefilmens svar på et Happy Meal, men i disse identitetspolitiske tider vil selv børnehaveklassebørn undre sig over hvidheden.

Kirsten Johnsons dokumentar om sin demente far er lige så rørende som morsom og en original påmindelse om, at filmen er den store empatimaskine.

Soderbergh leverer to timers ren underholdning med en bonderøvsversion af Ocean’s Eleven, der lykkes som en sjov, lille kupkomedie uden dikkedarer.

Den dramatiserede udgave af FBI-direktørs skærmydsler med Trump er medrivende og et interessant forsøg på at føje nye dybder til en politisk æra.

Nyfortolkning af Hitchcock-klassiker mangler interesse for titelpersonen, som filmen udsætter for slut-shaming.