Anmeldelser Tagget med: cph:dox

Dansk instruktør undersøger grænselandet mellem demokrati og diktatur i et scoop af en dokumentar, der følger den beskidte proces med at udarbejde Zimbabwes første forfatning.

Andreas Koefoeds dokumentar er ikke dramatisk. Den er bare ubærlig. Og med den aktuelle flygtningesituation er den mere vigtig end nogensinde.

Jorden kalder i Naomi Kleins lovligt flyvske kritik af olieselskaber og kapitalismens vækstideologi.

Den selverklærede kulmination på fotografen Lauren Greenfields karriere er et sammensurium af tomme indsigter om overforbrug og jagten på rigdom.

Mareridtsagtige forhold giver grobund for rørende historier om menneskeligt håb og gåpåmod i dokumentar om livet på en ghanesisk skraldeplads for elektronikaffald.

Filmatisering af berømt bog giver grufuld indsigt i den amerikanske fødevareindustri, hvor dyr bliver mishandlet for, at vi kan forbruge i supermarkederne.

Billedprægtig svensk dokumentar hylder smålivets ildsjæle i et svinende lokalsamfund, der ligger i det afsides højland.

Filmen om en japansk kannibal er så ubehagelig, at det nærmest er umuligt at se den til ende. Til gengæld får man et fascinerende indblik i en af menneskets bizarre sider.

Oscar-vinder har lavet en fængslende, men uforløst dokumentar om Silicon Valley-sensationen Elizabeth Holmes, der blev verdensberømt på et luftkastel.

En flok skolebørn udvikler fremtidens samfund i pagt med naturen, men Phie Ambos filmprojekt er ikke, hvad det foregiver at være.

Det at være et røvhul får en grundig behandling i canadisk dokumentar, der faktisk tilbyder interessante indsigter.

Dansk instruktør skildrer gribende, hvordan gravide kvinder uden for ægteskab i Korea bliver presset til at træffe et umuligt valg.

På imponerende kort tid tegnes et sprælsk signalement af digteren Tove Ditlevsen, der var splittet mellem sjæl og krop, borgerlig dyd og gadens vildskab.

Jannik Splidsboel har begået en rørende dokumentar om det japanske vidunderbarn Eriko, der som voksen forsøger at skabe et liv væk fra klaveret.

I en tid, hvor flygtninge dæmoniseres, er Mira Jargils dokumentar et bevægende og befriende portræt af fire mennesker i en umenneskelig situation.

Sjældent har en dokumentar åbenbaret så megen brutalitet på så nøgtern en måde med skildringen af en religiøs kult i Chile.