Anmeldelser

Den danske afdeling af Discovery byder ikke på nye afsløringer, men samler brikkerne til et velfortalt og skræmmende portræt af den hovedmistænkte i vor tids store forsvindingssag.

Legesyge Luc Besson er tilbage med en film, der ikke skal ses for plottets skyld, men for instruktørens humørfyldte, visuelle bombardementer.

Rumvæsen-serie af manden bag Rick and Morty læner sig tæt op ad forgængeren, men finder sin egen stil som satirisk hyldest til menneskehedens mange særheder.

Køkkendrama med Bradley Cooper giver de store følelser for længe i ovnen og glemmer at krydre med nok humor til at pifte retten op.

Dansk krimiserie har gode biroller og fremragende lydside, men skal have rystet begyndernerverne af.

Instruktøren bag Gomorra slipper ikke videre heldigt fra sit forsøg som barok eventyrfortæller. Der mangler gang i den.

Det andet liv er en sprællevende og artistisk ofte meget velturneret film, der bør give instruktør Jonas Elmer et fortjent comeback til dansk films centrum.

Fordommene om franskmændene køres helt ud, når Julie Delpy leger Woody Allen.

DR-serie om kanalens egen kunststjerne er fornøjeligt orkestreret, men den krukkede hovedpersons ordguirlander bliver hurtigt for meget.

Vanessa Kirby er i særklasse som ødelagt kvinde i efterveerne fra en tragisk fødsel i White God-instruktørens første engelsksprogede film.

Nostalgi og drømmelandskaber sætter fantasien fri i afgangsfilm fra animationsuddannelse, der sprænger rammen for den lineære fortælling.

Det danske Berlinale-håb er en velmenende, men stillestående dokumentar, der bringer publikum tæt på nødstedte havpattedyr.

Dronningen af mumblecore – Lynn Shelton – døde alt for tidligt, men efterlader en livlig og varm komedie om snarrådige fidusmagere.

Ufrivilligt morsom horror-film med en besat kvinde og et rodet opkog af alverdens overnaturligheder.

Stephen Frears spidder den rådne cykelsports heltedyrkelse og hovedløse medløber-kultur, men afstår fra at finde en psykologisk forklaring på løgnhalsen Lance Armstrong.

En rigtig dårlig film kan sagtens være god underholdning. Det gælder desværre ikke for Postmand Per – Filmen, der forråder sit eget univers.