Anmeldelser

Dansk Netflix-ungdomsserie inspireret af Stranger Things har en god idé med en mystisk meteor, men manuskriptet formår ikke at skabe et komplekst univers.

Christian Tafdrup spidder den danske berøringsangst og naive tiltro til menneskets godhed – selv når ondskaben skriger os i ansigtet.

Oscar-nominerede Benedict Cumberbatch er brillant som plaget matematisk geni i en film, der nægter at svælge i offerfølelse, men undersøger frygten for ensomheden.

HBO-dramedy med Sarah Jessica Parker er en skuffende kedsommelig skildring af en skilsmisse. Har vi nået et mætningspunkt med modne parforholdsdramaer?

Tredje sæson af DR’s ungdomsserie om den flabede, slushice-drikkende Asta er båret af nuancerede karakterer, sjove øjeblikke og charmerende budskaber.

Francis Ford Coppolas mesterlige familiesaga om mafiakriminalitet og den amerikanske drøm er 50 år efter premieren stadig ikke overgået i chokerende voldsomhed.

Årets mest stjernespækkede film er en overproppet spredehagls-satire og slagkraftig fuckfinger mod den apati, der nok ender med at gøre det af med os alle sammen.

Den norske Guldbjørne-vinder i Berlin er en fremragende film om en teenagepiges stormfulde forelskelse i sin lærer og vil tale til alle, der kan føle.

Håbet gennemsyrer stemningsfuld og velspillet miniserie, hvor civilisationen er blevet smadret af en dødbringende influenza.

Julemanden står på snowboard, facetimer med sine rensdyr og er laktoseintolerant i fransk familiefilm, der bugner af skæve påfund og morsomme løjer.

Lady Gaga er pragtfuld i det intrigefyldte kostumedrama om Gucci-arvingernes sensationelle familiefejde.

Med sit mest personlige og bevægende værk viser Paolo Sorrentino, at han er mindst lige så dygtig til at instruere intime scener som teatralsk stordramatik.

Martin Miehe-Renard rykker onkel og unger til Afrikas savanne med overraskende fornøjeligt resultat.

Benedict Cumberbatch har aldrig været bedre end som hadsk meningstyran i Jane Campions sanselige western om fortrængte følelser.

Instruktør Joel Coen og altid forrygende Frances McDormand kaster sig over en af historiens største tragedier, uden at nødvendigheden står lysende klart.

Ole Bornedal balancerer mellem Spielberg’ske højder og askesens mester i sin hidtil bedste film, hvor kun cementfyldte tårekanaler ikke vil blive våde.