Anmeldelser

Dokumentarserie om TV 2 er et studie i krænkelser, dårlig ledelse, magtmisbrug og en giftig kultur, hvor mandlige chefer i årevis har ført sig frem som grove og liderlige alfahanner.

Norsk eventyr baseret på H.C. Andersens Snedronningen er stift animeret og plottet blottet for overraskelser og originalitet.

Det er intet mindre end fantastisk, at Edward Berger har drejet en så spændende og fremragende film på to timer om ældre mænd i mærkeligt tøj og deres teologiske trængsler.

Julia Ducournaus opfølger til body horror-sensationen Titane er en rodet og unødigt kompliceret aids-fabel, hvis æstetisering til tider føles som en uværdig behandling af epidemiens ofre.

Tim Robinsons humoristiske og hæsblæsende serie er et perfekt billede på undertrykt vrede i et samfund, hvor man ikke længere kan få fat i nogen, når man vil klage.

Kathryn Bigelow holder os på kanten af stolen og tæt på hjertestop med sin atomkrigs-thriller, der skildrer systemernes sammenbrud og menneskets skrøbelighed.

Soderberghs stjernespækkede spionlystspil med blå briller og hemmelige hensigter overholder genrens regler og leverer samtidig en sædeskildring af den højere, engelske middelklasse.

Dokumentar om en iransk mønsterbryder, som nægter at leve i skyggen af patriarkatet, rejser et håb uden at blive en overidealiseret fortælling.

Rollerne byttes om i norsk familiefilm, hvor mennesker udsættes for grumme fælder i stil med Alene hjemme, så musene kan holde jul i ro og fred.

Japansk anime-spillefilm er i virkeligheden en samling af scener fra en tv-serie, der ikke er særligt egnet til det store lærred.

Romcom med amoriner i luften på den anden side af livet er ganske munter, men potentialet begrænses af politisk korrekthed.

Hvis ikke rektor bliver fyret på gråt papir, eller skolen simpelthen lukkes, er der noget rivravruskende galt med etikken hertillands.

Det er i de nære spil mellem Trine Dyrholm og David Dencik, at Jeanette Nordahls ægteskabsdrama om øm kærlighed og indestængte frustrationer lever.

François Ozon har lavet en simrende thriller om en sinister bedstemor og menneskets efterår, hvor det er tid til at gøre regnskabet op, før døden banker på.

Guillermo del Toro væver de filosofiske nuancer fra Mary Shelleys skrækfortælling ind i sin storladne, dekadente film, der også indeholder centrale danske bidrag.

Selv om alle elementerne er der i Mehdi Avaz’ romantiske frugtplantage-komedie, opstår der aldrig for alvor sød musik mellem Josephine Park og Dar Salim.