Anmeldelser

Matthew McConaughey er charmerende som fedladen guldgraver med skæve tænder, men der mangler en klar vision.

For undseelig til for alvor at rykke i lattermusklerne, men komedieserie om maskinrummet bag standup-scenen er et forfriskende sympatisk bekendtskab.

Har du ikke set den, bør du gøre det nu. Har du set den, bør du gøre det igen. Ridley Scotts egen version af sci-fi-klassikeren får repremiere, og den trumfer alle andre versioner.

Tårerne får frit løb, når dokumentar om en populær børnevært bringer os tilbage til barndommen og får os til huske en visdom, vi i voksenlivet har fortrængt.

Netflix’ fantasy-serie stjæler lystigt med arme og ben fra genrens hovedværker, men samler inspirationen på dristig og underholdende maner.

Koldkrigsparanoia og DDR-spionage er kernen i medrivende tysk serie, der tegner et farverigt tidsbillede af 80’erne.

Stortalentet bag Danmark dyrker med hedonistisk vellyst skæve eksistenser og abstrakte situationer i webserie, der er langt ude på landet.

Autentisk drama med kristent budskab kan takke Gud og coronavirus for at have fundet vej til biografen.

Amerikansk podcast-thriller opruller en nervepirrende historie om traumatiserede soldater og erindringens betydning.

Jim Jarmusch er tilbage med verdens første krise-vampyrfilm om Vestens forfald og en af det seneste årtis mest bevægende kærlighedshistorier.

Debutinstruktør Mark Jenkin ligner Englands nye arbejderstemme, når han udfolder et formidabelt drama om en fisker fanget i den forkerte tidsalder.

Instruktøren Mike Mills har skabt en kærlighedserklæring til sin mor med en film, hvor selv små øjeblikke lyser af noget ægte.

Kvindekampen er skabelonskåret i saudiarabisk drama, der finder gode øjeblikke i velmenende historie om en læges kamp med et konservativt styre.

Årets nørdedrama leger morsomt og overbevisende med den forestilling, at månelandingen var et stort svindelnummer.

Børnefilm rammer helt forbi målgruppen med bragende action og alvorlige emner, som de færreste børn vil have mulighed for at forstå.

Will Ferrell er urkomisk i hyldest til Melodi Grand Prix’ svulstige sceneshow i musikalsk komedie, der ligesom sangkonkurrencen naturligvis er for meget af det gode.