Anmeldelser Tagget med: cannes

Bong Joon-hos skamløst underholdende allegori over den absurde forskel mellem rig og fattig er ikke bare bedste film i 2019, men et hovedværk i moderne filmkunst.

Følelserne finder vej fra hjerte til tunge i gribende filmatisering af Murakami-novelle om det, der gør livet svært og smukt.

Justin Kurzels barske film baseret på autentisk massemorder efterlader publikum med en uafrystelig gru.

En ung mand forelsker sig i en transkvinde i noget så sjældent som pakistansk filmkunst, der med stærkt skuespil og skønne billeder har et vigtigt budskab.

Euphoria-skabers stangliderlige serie om kendisindustriens kødmarked lever højt på den farlige kemi mellem Lily-Rose Depp og The Weeknd.

Pawlikowskis personlige værk er et smerteligt og suggestivt vintereventyr om at leve på polsk under Den Kolde Krig.

Mesterinstruktøren Cristian Mungiu placerer nådesløst sin fortælleskruetvinge i en rumænsk flække, hvor xenofobi og smålighed ødelægger julefreden.

Wes Andersons ensemblekomedie er et overdådigt festfyrværkeri af sjove og genialske indfald, men det bliver for meget af det gode.

Refn går linen ud som voldsfilmens Tarkovskij i Only God Forgives, der er et sublimt – og subliminalt! – grænseoverskridende stemningsdigt, men savner en historie og karakterer, man kan engagere sig i.

Der er lavet mange film om handicap, men få, der så sanseligt formidler følelsen af at befinde sig i grænselandet mellem de seende og de blindes verden.

Under en fernis af genrekultfilm udforsker Ali Abbasi grænsen mellem menneske og dyr i et formidabelt eventyr, der knytter an til emner som migration og flydende kønsroller.

Italienske Alice Rohrwacher sammenfletter en virkelighedsnær historie om udnyttelse og modgang
 med skrøner og magiske visioner i en af de seneste års mest originale film.

Eksplosivt drama fra berygtet Paris-forstad skildrer overraskende nuanceret sammensmeltningen af godt og ondt på et sted overladt til sig selv af staten.

Den mexicanske festival-darling Carlos Reygadas har skabt et fascinerende kalejdoskop af personlige minder, fantasier, socialkommentar og glimt af et thriller-plot.

Fransk drama bruger den svenske instruktørlegende til at dykke ned i kunsten og parholdets faldgruber – og finder et lille håb, som mangler i Bergmans film.

Terrence Malick lykkes endelig med at give sit spirituelle filmsprog om menneskets relation til kosmos en stærk historie, som taler til vor tid.