Anmeldelser

En udholdenhedskonkurrence på liv og død, skabt for at styrke moralen og gøre USA til verdens førende nation på ny, er både gribende og uhyggeligt aktuel.

Sam Mendes forener på fornemste vis grufuld, historisk realisme med et menneskeligt melodrama, men hovedpersonen i krigsfilmen er kameraet.

Nick Cassavetes leverer let fordøjelig og uopfindsom underholdning i en chickflick, hvor Nikolaj Coster-Waldau leger førsteelsker for hele tre Hollywood-skønheder.

Teenageserie på DR bliver et tiltrængt studie i samtykke, når den gennemspiller den samme fredag fra tre personers forskellige synsvinkel.

En af årets bedste dokumentarfilm bliver ved med at overraske og leverer et fascinerende blik på tro og overtro.

Fjerde sæson er bedre end de to forrige, men Jodie Foster overspiller, og for mange spor ender blindt i den tilsneede og overvurderede serie.

Uden ironi og catchy replikker har Michael Noer skabt sin generations Pusher.

Den nyudklækkede årgang springer kompromisløst ud med fem eksperimenterende film til voksne. Et brutalt værk om rædslerne i en fuglerede fortjener særlig applaus.

Selv om handlingen gakker ud, er der altid en mening med galskaben i Gigis’ satiriske komedie om en verden, hvor alle danske indvandrere bor på Bornholm.

Plottet er noget mekanisk, men Eric Bana og Sam Neill leverer den maskuline vare, og Lily Santiago er originalt menneskelig i naturskøn nationalparkkrimi.

TV 2-dokumentar går bag facaden hos nogle af landets fineste restauranter og afslører horrible arbejdsforhold, så man sidder med en meget dårlig smag i munden.

Celine Song dømmer ikke materialisterne i sit ekstremt elegante og stjernespækkede komediedrama. Men planter håbet om, at de kan undslippe datingmarkedets rotteræs og finde romantikken.

Man ser det barske og gribende drama om en tolvårig dreng, der forsøger at overleve i storbyen med en baby på slæb, gennem et regulært tårebad.

Enestående streamingtjeneste håndplukker hver måned 30 filmperler til connoisseurs, som sætter kvalitet højere end kvantitet.

Christopher Nolans portræt af a-bombens far er et øresønderrivende brag af en biopic, hvor han sætter mennesket i centrum og genfinder ånden fra sine tidlige film.

Den nye smølfefilm opfinder ikke den dybe tallerken, men leger stadig muntert med sproget, løfter moralen med et opbyggeligt budskab og holder børnene fanget fra start til slut.