Anmeldelser

Eva Tind forsøger at fremmane ”die Asta” i et bizart dødskult-portræt, der ikke har den fjerneste sans for datiden eller stumfilmdivaens talent.

Michael Keaton gør comeback i en af de bedste og mest filmiske teaterfilm nogensinde.

Skuespilleren Jonah Hill debuterer som instruktør med en perle om at være ung i 90’erne og indfanger tidsånden med skateboards og et stemningsmættet soundtrack.

Selv om Ekko Shortlist-talenter ikke laver det knockout, de går efter, er DR3-serie både rørende, grum og seværdig.

Louis C.K. har sammen med Pamela Adlon skabt en ny, fremragende autofiktionsserie – denne gang om en enlig mor.

Visitkortene fra det nye kuld dokumentarister på Filmskolen er for navlepillende til at blive rigtigt vedkommende. Undtagelsen er et lysende talent, der viser vejen frem.

Historien om den fortabte eventyrer er en charmerende animationshyldest til film som Indiana Jones og Star Wars – og en hæsblæsende fortælling for de små.

Ungdomsfilm går den slagne vej, men skildringen af teenageres charmerende dårskab er sjov og sød – og krydret med sardonisk Woody Harrelson.

Russell Crowe er fænomenalt maskeret som Fox News-frontfiguren Roger Ailes, der blev fældet efter overgreb på sine kvindelige ansatte.

Kan en skuespiller blive for professionel? Michael Fassbender og Alicia Vikander er et studie i skuespilkunst, men den rene professionalisme gør ikke dybere indtryk i pænt og kedeligt ægteskabsdrama.

Interessant emne om higen efter berømmelse på sociale medier ender som en forudsigelig og meningsløs udgave af Bonnie og Clyde.

Kendte juletraditioner blandes effektivt med videnskab og sci-fi i TV 2’s muntre og lærerige julekalender.

Dansk Netflix-serie er med inspiration fra Gremlins og Jurassic Park en effektivt uhyggelig julekalender, hvor nisser har smag for menneskekød.

Viaplays første egenproducerede serie skaber høj komik i mødet mellem svensk og amerikansk kultur, men har svært ved at forløse det mere alvorlige potentiale.

Stephen Lacants bevægende Free Fall er seneste skud på stammen i en ny tendens inden for homofilmen, hvor internationale instruktører gestalter deres helt egne spilleregler.

Komedieserie strander i et limbo, hvor den hverken tør udfordre publikum med langt ude scenarier eller byde på realistiske problemer for hovedpersonerne.