Anmeldelser

Liderlige kvinder føler sig skamfulde, for som kvinde har man da ikke samme sexlyst som mænd? Den myte er blot en af mange grunde til, at dokumentaren Venus er et uhyre vigtigt vidnesbyrd.

En sund portion selvironi gør teenagezombierne til sjovere selskab end de selvhøjtidelige Twilight-vampyrer. Men de hjertevarme zombier har mistet deres bidske bid.

Stærke præstationer sikrer underholdningen i komedie, der hjertevarmt går i kødet på emner som diversitet, køn, race og sexchikane.

Galgenhumoristisk satire om dansk karrierepolitiker minder om amerikanske Veep, men snubler i situationskomikken.

Tredje film i After-serien er et makværk om to hæmningsløst egoistiske mennesker. Det er lige så ophidsende som at få kaffe og kage hos farmor.

Døende far forsøger i kapløb med tiden at finde en familie til sin lille søn i følelsesladet spændingsfilm, der er en uventet smuk oplevelse. 

Et uovertruffent blodbad tynges af en mudret historie i gyser-fortsættelsen om morderen Michael Myers.

Romeo og Julie-inspireret drama fra Stillehavsøerne er en billedsmuk film om ægte kærlighed, der vinder over stammetraditioner.

Instruktøren bag Call Me by Your Name har med sin første serie skabt en forførende, poetisk og aldeles uimodståelig fortælling om det forvirrede ungdomsliv.

Kultfænomenet om en forbryderfamilie i 1920’ernes England er stadig en af vor tids skarpeste tv-serier, hvor Cillian Murphy brillerer med et studie i raseri.

Man er nødt til at beundre ambitionerne og det tekniske håndværk bag Wachowski’ernes seneste sci-fi-opus, men som helhed er filmen en forgyldt bagatel.

Klichéfyldt komedieserie om gamere virker til at være skrevet af et menneske, der aldrig har spillet computerspil.

I sin live-performance fører Michael Madsen publikum ind i mesterværker, der aldrig er blevet lavet. Virkningen er hypnotisk, hvis man altså ikke falder i søvn.

Sarkofager, portrætmalerier, royale juveler og alskens nips fortæller historien om menneskets fortid i flot dokumentar om Wiens kunsthistoriske museum.

Ung kvinde langer effektive øretæver ud i blodig gyserfilm, der ikke lægger nyt til historien om det civiliserede menneskes møde med brutale bondeknolde.

Instruktøren Matteo Garrone skruer op for uhyggen og fremmaner en kynisme, der gør fortællingen om Pinocchio voksen. Man kan næsten sige, at filmen tager os ved næsen.