Anmeldelser

Svenske Ronnie Sandahl overbeviser med stilsikkert, socialrealistisk drama, som med få virkemidler berører følsomme emner.

Svenske Anna Odells film om et skolejubilæum, som hun ikke blev inviteret til, er noget af det mest hårrejsende siden Vinterbergs Festen.

Gary Oldman og Harrison Ford kommer alt for sjældent i clinch i ubehjælpsom thriller.

Christian Torpes debut som amerikansk showrunner er et uinspireret og til tider dilettantisk opkog af halvdårlige skrækfilm.

Ikke engang Morgan Freeman og Diane Keaton kan redde en langstrakt og distræt reklamefilm for Brooklyn.

Daniel Borgman forlader det sfæriske drømmeunivers til fordel for en hybriddokumentar, der lever i kraft af sine hovedpersoner på Langeland.

Med far på førersædet kører plat amerikansk komedie derudaf. Trods bump på motorvejen er de mange humoristiske stop et godt kick for de tømmermandsramte og popcornslystne.

Ekko Shortlist-vinderen Thomas Daneskov har fiktionaliseret en morsom bamsehælers liv i mockumentary-serie, der er stærkest, når Joe Tech forsimpler livet med gakkede analogier.

Fransk film blander krads realisme med dans i en passioneret og noget skizofren fortælling om kærlighed og ære.

Paul Walkers sidste færdigindspillede film Brick Mansions er stift spillet, ubehjælpsomt skrevet og aldeles blottet for god smag.

Religiøst drama om lyst, begær og kærlighed bliver forløst i Tarkovskijs symbolladede ånd og i ikonisk, græsk-ortodoks animation.

Jacques Audiards opfølger til Profeten er på sin egen anti-smukke måde en smuk film, skriver Bo hr. Hansen.

Skuespilleriet fejler ikke noget, men Elles er uden tematisk fokus og synes ikke rigtig at vide, hvor den vil hen med sin historie. Ud over at flirte med en omgang softcore-porno og synkront vise borgerskabets indiskrete charme.

Bille August lægger afstand til de udfordrende sider af fortællingen om Marie Krøyer og fokuserer i stedet på en imødekommende, pletfri Alt for damerne-stil.

Scenerne sitrer af nærvær i Kaspar Munks You & Me Forever, der er noget så sjældent som en overbevisende ungdomsfilm.

I Pixels angriber Pac-Man, Donkey Kong og andre figurer fra de klassiske arkadespil Jorden. Filmen er akkurat lige så dum og håbløs, som den lyder.