Anmeldelser

Afsindig amerikansk sitcom hylder menneskets værste sider og er selv i ellevte sæson et komisk fyrtårn i serielandskabet.

Frustrationen i det græske samfund eksploderer i Syllas Tzoumerkas drama, der med energisk realisme er et væsentligt vidnesbyrd om tilstanden i den unge generation.

Soderbergh leverer to timers ren underholdning med en bonderøvsversion af Ocean’s Eleven, der lykkes som en sjov, lille kupkomedie uden dikkedarer.

Tobey Maguire imponerer som det maniske skakgeni Bobby Fischer, der i 1972 slog russiske Boris Spasskij i årtiers bedste spil skak.

Diana sjosker af sted med sine trætte ugebladsklicheer og løfter sig ikke over kioskbaskerniveau.

Tom Hoopers Oscar-nominerede version af Victor Hugos klassiker er fuldt af nøgent nærvær, mægtige mudderpøle og en spiselig version af kristendommen, udspillet for fulde barduner.

Autentiske livstidsfanger opfører Shakespeare i Taviani-brødrenes grænsesprængende comeback.

Pamela Adlon og Louis C.K. holder det meget høje niveau, når en vidunderligt brysk alenemor bryder med liderlige latinoer og forbasket romantik.

Verdens største serie brillerer med tv-historiens bedste actionscener, men trods forløsende genforeninger savner man uforudsigeligheden fra de forrige sæsoner.

Alle trækkes ned i ondskabens søle i tredje sæson af den colombianske narkokrig. Den uoverskuelige kamp mod kokain turneres så autentisk, at det mærkes i maven.

En socialt angst hacker hvirvler os ind i sit tankespind i sommerens hit-serie, der er skræmmende god underholdning – og blandt andet instrueret af Niels Arden Oplev.

HBO’s gangsterdrama fra Napolis blodplettede gader er uhyggelig realistisk. Man får lyst til at blive fanget i den italienske godfathers spændingsmættede net.

Gættelegen om, hvem der er hvem, skygger for filminstruktør Jenle Hallunds sympatiske forsøg på at skildre en kvindes problematiske forhold til forskellige mænd i nøgleroman.

Verdens sjoveste mand, Louis C.K., er tilbage som sit traurige og hysterisk morsomme alter ego, Louie. Fjerde sæson åbner med forrygende eksistentiel tragikomik.

Kreative oversættelser i underteksterne – fra grenguffer til bæbøf – er noget af det bedste ved opfølgeren til den veloplagte superhelte-satire Kick-Ass.

To komikeres tredje rejse følger præcis samme opskrift som de forrige film i serien og hæver på den måde komikken op på et raffineret metaplan.