Anmeldelser

Der er både komik og gribende øjeblikke i Kenneth Lonergans velspillede komediedrama om anstrengte familieforhold.

Francis Ford Coppola har med stramninger af den uglesete afslutning på sin hæderkronede trilogi skabt en mere seværdig film.

Det er ren hygge, når YouTube-fænomenet Arne Alligator hopper fra smartphonen til biograflærredet for at begive sig ud på fornøjelige eventyr med sunde værdier.

Med stort fokus på sex og stoffer formår serie om unge mennesker i den engelske finansverden ikke at forløse sit potentiale som generationsportræt.

Man går nynnende ud af biografen efter Martin Miehe-Renards omdiskuterede film, som har et overlegent greb om indvandrerproblemstillingen.

Dokumentarserie om mangemillionæren, der udnyttede sin magt til utallige sexovergreb, er fyldt med frustrerende anklager og tvivlsomme insinuationer.

Payal Kapadias solidariske skildring af tre kvinder i Indiens patriarkalske samfund forener socialrealisme og magisk realisme – og rammer hjertekulen som en forhammer.

Skønheden er forførende og storbyen Shanghai den egentlige hovedperson i Wong Kar‑wais mammutserie om kærlighed, magt og bedrag under 1990’ernes eksplosive økonomiske vækst.

Fransk drama om adskilte brødre, der finder melodien, tager en grådig bid af livet og formår at tygge den. Mere rørende bliver det ikke denne sommer!

Miyazakis måske sidste film er en højtsvævende og gådefuldt dragende hyldest til veteran-flyvemaskiner og den kunstneriske skabertrang.

40 år tog det virkeligheden at indhente Tron, men tredje film formår ikke at gribe vor tids komplekse AI-problematikker.

Åndeløst medrivende hylder Mathias Glasner menneskets ubøjelige skaberkraft med familiedrama, der er en milepæl i europæisk filmkunst.

Søren Sveistrup viser igen, at han er Danmarks bedste designer af senmoderne, ”kriminel” fjernsynsdramatik.

Sci-fi-mesterværket ramte tidsånden for 50 år siden, men restaureret på et af Nordens største lærreder er det som at se Kubricks vision realiseret til fulde for første gang.

Anden sæson byder på mere action og et bedre episk flow, Jacob Lohmann er igen fremragende, men der er for mange kokke.

Nutidens Pusher har fundet vej til Aarhus, hvor overbevisende skuespil og en håndfast forankring i virkeligheden skaber en rå og medrivende autenticitet.