Anmeldelser

Seriemorderfilm står som en monolit over Lars von Triers karriere, et pompøst og provokerende værk, der veksler mellem de højeste tanker og de laveste drifter. Og slutningen er mesterlig.

Den utrolige historie om en mand, der røvede over 40 McDonald’s og endte som hele nationens tagmand, er nu en charmerende og rørende feelgood-film.

Måske var etteren en tak sjovere, men Klovn Forever byder på timing, mikromimik og funny bones i verdensklasse. Og den stående 69’er bliver med garanti sidste skrig i de små danske hjem dette efterår.

Jeremy Saulnier skildrer i Netflix-film med chokerende twists den lammende angst og snublende død, som må være essensen af at være i krig eller i et land med mange skydevåben.

Anders Thomas Jensen og hans faste ensemble leverer en publikumsbasker i topform med knastør humor på kanten af det politisk ukorrekte og øjeblikke af ægte rørende menneskelighed.

Unge stjerner er magnetiske som fortabte skæbner i Luca Guadagninos brusende og lyriske kannibalromance.

Der er en giftig dynamik mellem Dave Franco og Alison Brie i grotesk og galgenhumoristisk body horror, der blotlægger sprækkerne i et fastfrosset forhold.

Det er skønt tv, når man som helt almindeligt menneske får indblik i, hvordan andre helt almindelige menneskers liv ser helt almindelige ud.

De nyuddannede filmskabere kaster sig med dødsforagt ud i det svære, det skæve og det skamfulde i kunstnerisk kompromisløse afgangsfilm, der lover godt for dansk films fremtid.

Den nyudklækkede årgang springer kompromisløst ud med fem eksperimenterende film til voksne. Et brutalt værk om rædslerne i en fuglerede fortjener særlig applaus.

Plottet er noget mekanisk, men Eric Bana og Sam Neill leverer den maskuline vare, og Lily Santiago er originalt menneskelig i naturskøn nationalparkkrimi.

Med et djævelsk glimt i øjet afslutter Lars von Trier sin kultserie i en grandios finale, der byder på sprælsk satire over krænkelseskultur, bureaukrati og ikke mindst sig selv.

Ingen slipper uskadt fra den kapitalistiske kampplads i anden sæson, der forfiner successeries blanding af sort humor, klassekritik og moralsk forfald.

Trekantsdrama om begær, magt og samtykke genfortolker romanklassiker og viser, at sædelighedsfejdens spørgsmål stadig spøger i det moderne parforhold.

Med stærke skuespilpræstationer og ekspressive billeder genopliver Christoffer Boe det første rejsehold fra de brølende 1920’ere med en thriller, der holder spændingen hele vejen.

Ekkos anmelder vil gerne hylde den dansk-norske arvefølgekrig for dens fine balance mellem satirisk komedie og kritisk sædeskildring – men formatet fejler helt.