Anmeldelser

Trods forbilledligt skuespil og mennesker, man kan identificere sig med, er DR-serien om vold i hjemmet ikke otte timer værd.

Katrine Philp har skabt en hjerteskærende dokumentar, der gør sig til et talerør for de allermindste og bryder tabuet om børn i dyb sorg.

Denis Villeneuve forvandler noget så tørt som kryptografi og globaliseringens begrænsninger til et nervepirrende, uafrysteligt invasionsdrama.

Drabet på Kitty Genovese har i mere end 50 år været et nationalt traume i USA, som Puk Grastens aktuelle 37 kredser om. Men ny dokumentar afslører, at traumet er baseret på fejlagtige oplysninger.

Fransk gyserfilm om kannibalistiske veterinærstuderende er kvalmefremkaldende, men også et spændende studie i overgangen fra ung til voksen.

Livets vibrerende skrøbelighed sejrer i fremragende australsk film om en dødsmærket teenager og hendes forhold til en pusher.

Filmatisering af bestseller-thriller begår dødssynden at være kedelig, og man skal være født i går og tørret på varmeapparatet for ikke tidligt at gennemskue, hvem der er skurken.

Henrik Ruben Genz forvandler Erling Jepsens skæmtsomme skrøne til en semitragisk skæbnefortælling, der fortjener at blive filmen om sønderjyske soldater i Første Verdenskrig.

I en tid, der skriger på skarp politisk satire, er Kirsten Birgit og Rasmus Bruun fra Den Korte Radioavis tilbage med en let og ufarlig parodi.

Tredje sæson af det muntre lægedrama udstiller bedagede kønsnormer, men mangler en ægte interesse for den strukturelle diskrimination.

Hæsblæsende, ultra-voldelig og skamløst underholdende fortælling om den kriminelle, engelske underverden sætter en ny standard for international serie-action.

Cph Pix viser otte udsyrede film om Neil Young – flere af dem instrueret af guitargeniet selv. Det er en lille guldgrube af ægte americana.

Selv uden en klassefest er Klassefesten 2 ­– Begravelsen bedre og sjovere end etteren.

Man bliver revet med af et hjerte af guld, når dansk komedie forfriskende tager på tur med tre veninder, der har passeret de 60.

Dokumentar lægger den amerikanske præsident på lægebriksen, men mangler de større perspektiver og en elementær empati for patienten.

Kelly Reichardt fortsætter sin suveræne neddæmpede stil med tre kvindeportrætter fra den amerikanske prærie.