Anmeldelser

Det er godt forsøgt langt hen ad filmstrimlen, når debuterende instruktør udfolder en satirisk romance om en litterær kvinde, der er fanget mellem en fræk franskmand og en engelsk gentleman med stiv overlæbe.

Med humor, charme og retrofuturisme er det endelig lykkedes at lave en rigtigt vellykket film om De Fantastiske Fire.

Den nye smølfefilm opfinder ikke den dybe tallerken, men leger stadig muntert med sproget, løfter moralen med et opbyggeligt budskab og holder børnene fanget fra start til slut.

I ti sæsoner og tyve år har vi grinet af den kreative overklasses toppinlige tåbeligheder. Og det er stadig sjovt, selv om man fornemmer en vis træthed i rutinerne.

Netflix-serie om et familiedynasti, der tyr til kriminalitet for at redde fiskeriet, er underholdende som en rutsjebanetur og pendler effektivt mellem ægteskabeligt drama og grænseløs brutalitet.

Der er smittende køkkenenergi i DR’s tempofyldte og underholdende dokumentarserie om dansk madkultur fra medister til Michelin. Men blandt de veloplagte talking heads savnes en helt central skikkelse.

Tredje sæson føjer nuancer af systemparanoia, tillidsdilemmaer og hævnmotiver til det koreanske storhit, hvor trætheden over dødslegen ellers er begyndt at indsnige sig.

Fridthjof-familiens danske filmatisering af Gunilla Woldes billedbøger er et oplagt første biografbesøg for de mindste og lægger op til store tanker og leg i haven derhjemme.

Vemodig animationsfilm om en strandet dreng og hans hund er malerisk og nærmest Miyazaki-betagende.

Fransk rundtur i kærlighedens karrusel vil gerne være mere raffineret, end den i virkeligheden er, men skuespilpræstationerne er fremragende.

Folkene bag succesen Balladen om kolonihaven er tilbage med en åndelig efterfølger om Tisvilde, som ikke når forgængeren til ølmaven, men alligevel er underholdende tv.

Hvor den første film om legekammeratrobotten er en rendyrket og samfundsrelevant gyser, bevæger efterfølgeren sig over i actionkomediens territorium med både hjerte og galgenhumor.

De nyuddannede filmskabere kaster sig med dødsforagt ud i det svære, det skæve og det skamfulde i kunstnerisk kompromisløse afgangsfilm, der lover godt for dansk films fremtid.

Nisrin Erradi er suveræn som folkesanger i sensuelt, marokkansk drama, der stiller skarpt på menneskehedens sørgelige tradition for at fornedre kvindelige kunstnere.

Den vilde og rystende historie om en ung, somalisk OL-deltager, der dør som flygtning, er fortalt med varme, intensitet og et strejf af humor.

Dokumentaruddannelsen på Filmskolen er blevet beskyldt for at være navlepillende, men perspektivet i syv nye afgangsfilm rækker langt ud over de problemer, man kan have som studerende på Holmen i København.