Anmeldelser

DC Comics har selvmorderisk valgt kvantitet frem for kvalitet i tonedøvt skurkebulder, hvis forsøg på fræk humor falder tungt til jorden.

Femte tur til den animerede isalder, der hverken er særligt morsom eller vild, placerer sig ubeslutsomt mellem børne- og voksenpublikummet.

Buddy-komedie byder på sjove gæsteoptrædener, men lider af dårligt skuespil og mangel på kemi mellem hovedrolleindehaverne.

Sympatisk sommerferiefilm skal nok vække glæde hos de mindste børn, men den voksne ledsager skal forberede sig på et banalt trummerum.

I Jaco Van Dormaels sorte komedie er Gud et dumt svin, der bor i Bruxelles. Men trods en sjov idé følger tanke og handling ikke hinanden.

På trods af flotte effekter lider de belgiske 3D-pionerer nWave Studios skibbrud med Robinson Crusoe, der er uopfindsom, kedelig og uden en eneste original joke.

Dragemor Daenerys fra Game of Thrones bobler over af glæde i romantisk komediedrama med umanerligt overspil og massive virkemidler.

Warcraft invaderer filmverdenen i en fantasykliché af en franchise-kickstarter, der i stedet for at fungere som appetitvækker får én til at længes efter the end.

Nicolas Winding Refn er bedst, når han ikke forsøger at være en stor filminstruktør. Det gør han desværre i The Neon Demon.

Filmatiseringen af verden mest downloadede mobilspil Angry Birds ligner en dårlig fidus.

Netflix’ første serie på fransk ønsker brændende at være House of Cards på europæisk, men Depardieus borgmester er for blid og serien for tandløs efter amerikansk standard.

I sin portrætbog om Asta Nielsen kommer Eva Tinds egen historie til at skygge for hovedpersonen, som hun mangler kritisk distance til.

Gyser om en skræmmende porcelænsdukke behersker genrekonventionerne, men ambitionerne er lave og slutningen decideret latterlig.

Infantil katastrofefilm overfortæller det åbenlyse og underudvikler de personer, der kunne have gjort historien interessant.

Russisk debutant viser alt fra sin hovedpersons synsvinkel i frenetisk actionfilm. Eksperimentet havde fortjent et bedre manuskript.

De standhaftige er et selvmedlidende melodrama, hvor personerne stryges med hårene, når de fortjener at få en verbal lussing.