Anmeldelser

Politiarbejdet er indviklet som en papirclips og emotionel som en elkedel i anden sæson af turistkrimien, hvor håndværket ikke er i orden.

Dokumentar forsøger at tegne et bidende portræt af premierminister Benjamin Netanyahu, der underminerer Israels demokrati. Men er Israel overhovedet et demokrati?

Skal vi have ondt af mændene, fordi det nu er dem, der ikke er ligestillede? spørger Ekkos Ida Rud, der også stiller sig skeptisk over for påstanden om, at kvinder foretrækker alfa-mænd.

Med en blanding af plat aktivisme og halvsløjt tv-drama spilder DR en uvurderlig chance for at reflektere seriøst over Danmarks kolonifortid.

Kafka- og Lynch-inspireret drama om en tryllekunstner på et mystisk hotel vil gerne være fascinerende filmkunst, men er lige så spændende som et bundt dødsannoncer.

Uinspireret nordisk børnefilm om et spædbarn med superkræfter er et levende bevis på, at en baby ikke kan bære en film alene.

Den sidste flig af inciterende mystik forsvinder, når samvittighedsfuld seriemorders unge år oprulles i en blodfattig og hjerteløs omgang.

Den første nordiske originalserie på Disney+ er en ikke særligt morsom satire over den alvorlige svensk-russiske ubådskrise i 1981.

Kevin Costner har fået seerne til at se igennem seriens reaktionære verdensbillede, men efter han er stået af hesten, fremstår de sidste dages cowboys som anakronistiske klovne.

Fransk live action-filmatisering af den ikoniske fortælling om Bambi er tømt for den fortryllende magi, der har gjort Disney-versionen uforglemmelig.

Aaron Taylor-Johnson spiller primært med øjenbrynene og de flotte overarme som menneskejæger i endnu en ligegyldig superskurkefilm fra Sonys døende, Spider-Man-løse-univers.

Paolo Sorrentinos hyldest til hjembyen Napoli og en utilnærmelig, smuk kvinde er en kreativ dødssejler så selvsmagende, at den nærmer sig selvparodi.

Selv karismatiske Laura Dern kan ikke redde Netflix’ forudsigelige romcom, der kun formår at vende aldersforskellen mellem kvinde og mand på hovedet.

Hvis man vil se en rigmand brænde penge af, kan Francis Ford Coppolas pompøse storværk om alt og ingenting anbefales.

Kultinstruktøren Harmony Korine skejer helt ud i frenetisk totaloplevelse, der nok giver bedst mening til et raveparty med mdma i blodet.

Matt Damon og Casey Affleck kan ikke redde kupfilm, der forsøger at være både sjov og politisk, men ender med at være mere elefant end elegant.