Anmeldelser

Vince Vaughn og Owen Wilson er godt selskab i komedie om moderne teknologi, der selv virker bedaget.

Sofia Coppola har begået en lækker, men overraskende uvedkommende film om en flok narcissistiske teenagere, der er besat af bling og berømmelse.

Trods delikate close-ups af franske hofretter lugter Bon appétit, hr. præsident mere af gammel Camembert end haute cuisine.

Efter et par mørke sjæletimer har Pedro Almodóvar brug for lidt uforpligtende sjov og ballade – og hans nyeste film er en camp-farce, der trodsigt dyrker sin homoseksualitet.

Oscar-nomineret chilensk film med Gael García Bernal fyrer alle sine kanoner af, inden der er gået en halv time.

En børnefilm for voksne. Sådan føles Daniel Borgmans debutfilm, der trods en hjerteskærende hovedrolle drukner i poesifyld og symbolske replikker.

Refn går linen ud som voldsfilmens Tarkovskij i Only God Forgives, der er et sublimt – og subliminalt! – grænseoverskridende stemningsdigt, men savner en historie og karakterer, man kan engagere sig i.

Folkene bag Ice Age er tilbage med en flot animationsfilm, der stjæler med arme og ben fra bedre historier.

Tysk videokunstner debuterer med spillefilm, der gør familielivets trivialiteter til en lille symfoni. Vises tirsdag og søndag på Cph Pix.

Dan Algrants biopic om den afdøde musiker Jeff Buckley fortæller et lille, men afgørende kapitel i en dyster skæbnefortælling.

Mads Mikkelsen viser for lidt tænder som den sultne Dr. Lecter i tv-serien Hannibal, hvis spændende katten-efter-musen-leg overskygges af bestialske banaliteter.

Tom Tykwer og Wachowski'ernes nye film kan ses som storladent forfængelighedsprojekt, en født kultfilm eller tre timers prætentiøst bavl. Fascinerende, men langt fra vellykket.

Bipersonerne stjæler showet i den Glee-inspirerede Pitch Perfect, der er fuld af syntetisk pop.

Retro-action er blevet en ny subgenre, men det kræver et bedre manus og mere humor, førend vi giver os hen til Bruce Willis’ rynkede og skaldede helt med vom.

En sund portion selvironi gør teenagezombierne til sjovere selskab end de selvhøjtidelige Twilight-vampyrer. Men de hjertevarme zombier har mistet deres bidske bid.

Den sidste del af Ole Lund Kirkegaard-trilogien i 3D lider under, at Otto er et næsehorn ikke er forfatterens bedste historie.