Anmeldelser

Under overfladen i familiens swimmingpool lurer en hemmelighed, men den ægte forskrækkelse drukner i det uendelige hav af middelmådige gys.

Dakota Johnson kæmper heroisk med tåkrummende replikker, et planløst plot og den værste skurk i hele Marvels filmunivers, som sagesløse Tahar Rahim må lægge krop til.

Vi bliver ikke meget klogere på Bob Marley i tonedøv og alt for pæn film, der forsøger at score kassen på reggae-legendens kærlighedsbudskab.

Netflix-serie om kokainets gudmor ender med at forherlige en barnemorder i feminismens hellige navn.

Zack Snyder har åbenbart fået frie tøjler af flinke Netflix, men det fortryder streamingtjenesten nok efter sci-fi-eventyr, der dovent plagierer klassikerne.

Man får det indtryk, at instruktøren bag Promising Young Woman har givet sig selv det benspænd, at Barry Keoghan skal gøre noget seksuelt grænseoverskridende hvert kvarter.

Taika Waititis komedie om verdens dårligste fodboldhold er fyldt med slidte vittigheder og forældede kulturelle stereotyper.

Warners DC Extended Universe bliver lagt i graven med en film, der er ufrivilligt komisk og føles længere end den forrige, selv om den er tyve minutter kortere.

Filmatisering af internetsensation er fyldt med gumpetunge klichéer og ender med at forråde sin egen bitterfeministiske holdning.

Norsk horrorkomedie har svært ved at ramme forbilledernes balance mellem nostalgisk julehygge og gyselig familieaction.

Sequel til den oprindelige Eksorcisten bringer Ellen Burstyn og Linda Blair tilbage, men gyset formår filmen ikke at genoplive.

Stilforvirringen er total i anden sæson af fantasy-serie, der minder om et rollespil, som det er sjovere at deltage i end at se på.

Kenneth Branaghs store forbrydelse er, at han gør en af krimigenrens mest virtuose solister til en frikadelle i en svulstig opera.

Billederne er smukke, skuespillerne er smukke, og det er lige før, man kan se igennem fingre med, hvor røvsygt det hele er.

Helen Mirren spiller Israels jernkvinde Golda Meir med karisma, men instruktøren tackler det politisk betændte emne tandløst.

De romantiske komediers crema della crema mugner formålsløst i den italienske sol, hvor de seksuelle ordspil og enhver antydning af konflikt falder til jorden.