Biografanmeldelse
04. feb. 2015
Björn Afzelius: Tusen bitar
Som mange store musikere havde Björn Afzelius sine dæmoner at kæmpe med: rastløshed, utroskab og morens selvmord, der belyses i dokumentaren ved hælp af arkivmateriale fra gamle gemmer som dette medtagne fotografi. Foto | Auto Images

Björn Afzelius: Tusen bitar

Hans revolutionære tekster og bløde poplyd gjorde svenske Björn Afzelius folkekær. Portrætdokumentar er rig på arkivmateriale, men glemmer vigtige detaljer.

Af Ida Rud

Den svenske dokumentar forsøger posthumt at komme helt tæt på sangeren Björn Afzelius (1947-1999) i en dynamisk, men ikke-kronologisk form.

Fortællingen om den svenske pop-crooner er kontrasternes fortælling: Han trivedes bedst i Italien og Sydamerika, men han nåede at spille i hver en by i Sverige. Han stræbte efter at skabe en tryg barndom for sine børn, men han havde altid krudt i røven og måtte ud – ud og spille eller gøre en indsats for verdens fattige. Han elskede kunstneren Marianne Lindberg De Geer, men kunne ikke være hende tro.

Hans musik havde revolutionære tekster, men blev alligevel folkekære, og det er filmens mest rammende scene, når en 80’er-populær pop-laps med glimmerrevers spiller en coverversion af Til min kära, mens par med skulderpuder og højt hår danser kinddans til ordene: ”Se dig omkring i hele verden, mennesker slås, kæmper i hele verden.”

Der bliver først og fremmest lagt vægt på Afzelius’ store politiske engagement – en side af musikeren, mange sikkert ikke kender så meget til.

Hans virke voksede ud af venstrefløjsmiljøet, og sammen med vennen og kollegaen Mikael Wiehe skabte han blandt andet en kulturinstitution i Nicaragua. For kultur – musik, dans, lyrik – er essentielt for mennesket, mente de.

Og det gamle hotel med musikscene trives den dag i dag. Selv om det er knapt seksten år siden, at Björn Afzelius gik bort med kræft i lungerne, så huskes han stadig i Sydamerika.

Et omfangsrigt billedmateriale, både nyt og ældre, indrammer glimrende hans liv fra nord til syd, som når han synger sine svenske sange i Nicaragua. Trods sprogbarriere lyttede folk til stemmen.

”Folk reagerede på melankolien i hans udtryk. Som om de talte samme sprog,” fortæller en sydamerikansk veninde fra dengang.

”Han gik på scene med et åbent hjerte – men kun på scenen,” fortæller hun og spejler således Mikael Wiehe, der i begyndelsen af dokumentaren siger: ”Det er jo, som om jeg aldrig har lyttet til teksterne før. Han var jo åben som en bog – i sine sange.”

Selvom han var en af Affes (som kælenavnet lød) bedste venner, så var der mange ting, han ikke vidste om sangeren. Blandt andet om den syge mor, der endte med at tage sit eget liv, da Björn ikke var meget mere end en stor dreng. Det var en handling, han led under og forbandede hele livet, men i stilhed.

Stort set ingen vidste, at sangen Exil om en kærlighedsløs mor var selvbiografisk.

Björn Afzelius kom særligt Danmark nær, da han tog Anne Linnets Tusind stykker og forsvenskede den til Tusen bitar.

Det bliver dog nedtonet i filmen, at to af hans største succeser, Tusen bitar og Sång till friheten (der for eksempel er med i Højskolesangbogen)ikke er komponeret af ham selv. Sidstnævnte er skrevet af cubaneren Silvio Rodriguez. Og som dansker tænker man: Hvor er Anne Linnet henne i filmen?

Selvom en journalist, der engang lavede et små-mobbende interview med sangeren, får taletid, så kommer man aldrig mere ind på, hvorfor Björn Afzelius var så udskældt en musiker i Sverige. Hvor er musikforskeren, der kan fortælle noget om musikkens reelle kvaliteter eller manglen på samme, som måske kunne begrunde kritikken af ham? Skyldes det virkelig kun jantelov, eller var han en enspænder i så udpræget grad, at kulturparnasset ikke gad ham?

Som en sidste kniv i såret bliver rulleteksterne akkompagneret af en forfærdelig euro-poppet udgave af Tusen bitar fra 2014, sunget af det svenske fænomen Laleh. Måske det er tænkt som en understregning af, at nye generationer har taget sangeren til sig, men det havde virket stærkere, hvis han selv måtte synge filmen ud.

Det moderne indslag ændrer dog ikke på, at dokumentaren kommer ti år for sent. Björn Afzelius døde i 1999, og filmens publikum må tænkes at være forsvindende lille uden for Sveriges grænser.

Titel:
Björn Afzelius: Tusen bitar

Original titel:
Tusen bitar

Land:
Sverige

År:
2014

Instruktør:
Magnus Gertten, Stefan Berg

Medvirkende:
Björn Afzelius, Mikael Wiehe, Åge Aleksandersen, Marianne Lindberg De Geer

Spilletid:
96 min.

Aldersgrænse:
Tilladt for alle

Premiere:
5. februar 2015

Fra samme skribent

Serieanmeldelse
01. nov. 2025
It: Welcome to Derry

It: Welcome to Derry

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro