Anmeldelser

Inspireret af sin mors oplevelser under Anden Verdenskrig har fransk instruktør lavet en bittersød og sommernostalgisk film, der mangler en klar vision.

Amazon har store ambitioner med kontrafaktisk dramaserie, men selv et overbevisende nazificeret USA kan ikke redde den stillestående handling og kedelige karakterer.

Kasper Barfoeds terrordrama i København er en seværdig, om end forudsigelig nedtælling for nordic noir.

De yngste skal nok være godt underholdt, men det nyeste skud på smølfestammen er trods fuldbyrdet animation mest bare en blå sutteklud.

Eva Mulvad forsøger med sin poetisk snigende metode at nå ind bag en smuk violinists ydre. Men perfektionisten Charlie Siem lukker ikke nogen ind.

Den velspillede film om terrorangrebet i Bosten i 2013 er lige dele realisme og fædrelandskærligt melodrama, men er bedst, når den holder sig i skindet.

Lidt for sukkersødt drama fortæller den autentiske historie om, hvordan flere kongeriger gik i sort over et raceblandet ægteskab i 1948.

Esben Smed er fænomenal i hovedrollen som en psykisk syg, der er på jagt efter sandheden i noget indforståede filmatisering af Jonas T. Bengtssons debutroman.

For 21 år siden forvandlede Danny Boyle misbrug til filmmagi, men rusen udebliver i nostalgisk fortsættelse af den ultimative heroinfilm.

Geopolitisk thriller vil gerne være en norsk pendant til Homeland, men dygtige skuespillere kan ikke redde handlingen, som er for langt ude.

Letfordøjelig amerikansk komedie er ligaer over de danske komedier. En sympatisk hovedrolle og noget på hjerte er vejen til god underholdning.

Matthew McConaughey er charmerende som fedladen guldgraver med skæve tænder, men der mangler en klar vision.

Zhang Yimou kan koreografere blodige slag, så statister og monstre danser elegant. Men stilen er ikke længere særegen – og budskabet er tandløst.

Gore Verbinskis sanatoriegyser er spækket med visuelt spektakulære rædsler, men meningen forsvinder som kurvand mellem hænderne.

Oscar-nomineret børnehjemsdrama viser animationens evne til at beskrive store følelser, men der mangler noget afgørende for at ryste os.

Lille Per og co. er forfriskende blevet moderniseret med nyt skuespillerhold og masser af højoktane scener.