Anmeldelser

Lena Dunham vender tilbage til sine Girls-rødder med en satire over millennial-generationen, men London er ikke hendes hjemmebane, og resultatet føles noget gammeldags.

”Jeg ved, hvad I gjorde i alle de tidligere slasherfilm, og her gør I intet nyt,” skriver vor anmelder og efterlyser mere opfindsomme drab.

Amerikansk detektiv- og politirutineserie minder om Jussi Adler-Olsens Afdeling Q, men Maggie Q’s Ballard er mere velklædt end Carl Mørck og må have en garderobe på størrelse med en hestestald.

Verdens tilstand taget i betragtning virker det misforstået at holde igen med at håne de ultrarige, når man kunne spidde dem med noget skarpt.

Trine Dyrholm og Tim Roth får ikke plads til at udfolde sig i et sorg- og parforholdsdrama, der fremstår kunstlet og bundet af sit alt for selvbevidste manuskript.

I tredje sæson har venskaberne mellem mændene fyldt mere end de romantiske forbindelser, som ellers er programmets egentlige trækplaster.

Steve Coogan er glimrende som desillusioneret lærer i gammeldags feelgood-film om et umage venskab, der først til sidst kammer over og bliver sentimentalt.

Den sjette film i Karate Kid-filmserien må på papiret have lignet et mesterværk, men resultatet er desværre forjaget og mangler engagement.

En piges kamp for et lille skovvæsen vil glæde børnemålgruppen, men voksne med kendskab til E.T. vil opleve et deja-vu.

Patricia Fonts film om en idealistisk lærer i skolevæsenet i 1930’ernes barske Spanien er velmenende, men mangler ægte drama.

Horrorfilm baseret på Playstation-spil kæmper med troværdigheden og får ikke bundet en ordentlig knude på sit tidssløjfeplot.

Hjertevarmt drama om kvindeundertrykkelse i 1940’erne er inspireret af neorealismen og smukt filmet i sort-hvid – bare synd, at det samme gælder karaktererne.

Tæerne dyppes i en række fascinerende spørgsmål i opfølger til den chokerende dokumentar om popstjerne, men kommer slet ikke til bunds.

Charlie Shackleton omdanner sin kuldsejlede dokumentar om den berygtede Zodiac-morder til en refleksion over true crime-genrens klichéer og etiske blindgyder.

Smukt fotograferet dokumentar kan gøre Hærvejen til Danmarks camino, men den The Trip-inspirerede samtaler mellem prins Joachim og krimiforfatter får aldrig luft under vingerne.

Selv om Anders Matthesen ikke fysisk ligner Tommy Seebach, leverer han en stærk præstation, men fortællingen om Melodi Grand Prix-stjernens storhed og fald er vakkelvorn.