Anmeldelser

Ny dokumentar fortæller historien om Buck Brannaman, manden bag Robert Redfords rolle i Hestehviskeren. Og han er et lunt, sympatisk bekendtskab.

Søren Sveistrup viser igen, at han er Danmarks bedste designer af senmoderne, ”kriminel” fjernsynsdramatik.

Terence Davies nyeste film byder på en fantasifulde frugtbarhed og udforskning af de mørke sider af forholdet mellem mænd og kvinder.

Den skaldede frisør byder på komik og drama og besidder til overmål den internationale finish, man forventer af en Sussanne Bier-film.

Velspillet thriller-serie lægger stærkt ud, men ender med at begrave sit politiske potentiale om økonomisk ulighed i usandsynlige twists.

DR-dokumentarserien skyder forbi i sin kritik af folkeskolens manglende inklusion, og Cavling-nomineringen er derfor svær at forstå.

Mikkel Boe Følsgaard brillerer, men historien om en flok forsmåede mænd vil både være satire og alvor – og knækker i forsøget.

Japansk anime-spillefilm er i virkeligheden en samling af scener fra en tv-serie, der ikke er særligt egnet til det store lærred.

Opfølgeren til populær spilgyser leverer den uhygge, etteren manglede, men glemmer, hvor skørt konceptet er.

Ekkos anmelder vil gerne hylde den dansk-norske arvefølgekrig for dens fine balance mellem satirisk komedie og kritisk sædeskildring – men formatet fejler helt.

Gentagelsen har for alvor sneget sig ind, og man savner overraskelser og opfindsomhed i første halvdel af sidste sæson af Netflix’ monsterhit.

Trods udmærket skuespil og flot fotografering tynges fire danske instruktørers horror-antologi over H.C. Andersen af svage manuskripter.

Selv om alle elementerne er der i Mehdi Avaz’ romantiske frugtplantage-komedie, opstår der aldrig for alvor sød musik mellem Josephine Park og Dar Salim.

Dansk dokumentar om fascinerende amerikansk by uden internet blander meditative strøtanker og opsigtsvækkende arketyper, men savner en samlende stemme.

Den sidste film i Tarik Salehs Cairo-trilogi handler om en filmstjerne fanget i et korrupt system. Men instruktøren træder først i karakter i tredje akt, hvor konspiratorerne strammer grebet.

Anden sæson byder på mere action og et bedre episk flow, Jacob Lohmann er igen fremragende, men der er for mange kokke.