Anmeldelser

Med grufuld realisme skaber Oscar-vindende demensdrama dyb medfølelse for alle dem, hvis liv rives itu af hjernens stille fordærv.

Konsekvenserne af ”krigen mod terror” skildres med kvalmende styrke i retssalsdrama, hvor en mistænkt i Guantanamo-lejren udsættes for brutal tortur.

Britisk krimidrama skildrer samspilsramte mødre i en mandsdomineret verden, men miniserieformatet har svært ved at rumme de store ambitioner.

Generationskløften spiller en væsentlig rolle for en årgang af filmskabere, der med overbevisende kortfilm finder deres egen stemme.

Med finurlige twists og et meningsfuldt budskab engagerer australsk animationsfilm, men den tyr for ofte til overfladisk spektakel.

I en af de mest vellykkede og underholdende skabelsesberetninger er Emma Stone forrygende som den unge Cruella, før hun blev en ikonisk skurk.

Hjertevarme og kynisme går hånd i hånd, når vennerne mødes efter sytten år i et særafsnit, der endevender alle aspekter af successerien.

Robert Guédiguian fuldender sin Marseille-krønike med et familiedrama, der vækker mindelser om Ken Loach’ sociale indignation, men er smurt lovligt meget ind i patos.

Ulrich Thomsens desillusionerede Carl Mørck er den helt store gevinst i billedskaberen Martin Zandvliets Afdeling Q-fornyelse, der er mere original end decideret insisterende.

Parasite-instruktørens atten år gamle krimi om sydkoreansk politis forsøg på at opklare en seriemordergåde hører til blandt genrens mest raffinerede mesterværker.

Oscar-vinderen Barry Jenkins har skabt en billedskøn serie, der tager livtag med USA’s blodige fortid og er en kærkommen reminder om de uhyrligheder, som trækker tråde til nutiden.

Selv om Bob Odenkirk ikke er den typiske actionmand, leverer han varen og tilfører en god portion humor til fortællingen om en mand på blodrødt hævntogt.

Nikolaj Kunsthal slår igen et vigtigt slag for videokunsten og demonstrerer i fornem udstilling for kendere og novicer, at mediets æstetik har udviklet sig radikalt.

Hårrejsende dårlige CGI-dæmoner gør gyser om kampen mellem godt og ondt til en skuffende omgang.

Aziz Ansaris muntre komedie skifter hovedperson og tager en dramatisk drejning, som med reference til filmiske milepæle er en sand fornøjelse.

Det nyeste forsøg på at filmatisere et videospil beviser endnu engang, at vi har at gøre med en umulig opgave.