Anmeldelser

Den gode familiehygge bliver udfordret af et hævngerrigt vinterspøgelse, men største attraktion er stadig de skarpe replikker og herligt forældede effekter.

Guy Ritchie er om nogen en forminstruktør, og Netflix-serie er en opvisning i alt det, der får fans til at knuselske den britiske Tarantino.

Opfølger til plat komedie er sjovere og har mere på hjerte, men man føler sig alligevel ofte som ædru chauffør til spritstiv studenterkørsel.

Musikeren Paul Simon har stået i skyggen af Bob Dylan og Joni Mitchell, men ingen behøver at krumme tæer over Alex Gibneys fornemme helgenkåring.

Påskeharerne har det som blommen i et påskeæg, indtil skurkeræve forsøger at forpurre påsken med et vaskeægte æggekup i fantasifuld børnefilm.

Videojournalist tilbringer et år i rotterede af had og mistillid efter amerikanernes flugt fra Afghanistan, og resultatet giver et unikt indblik i talebanerne.

Dukker, fortielser og en genskabt gade i Casablanca samler sig i lovligt velkonstrueret gåde i marokkansk dokumentar, der lige så godt kunne have haft den modsatte titel.

Hybriddokumentar af og om en gruppe neurodivergerende personer lader innovativt publikum opleve verden med deres øjne og sanser.

Dokumentar skildrer rørende tre kvinders utrættelige kamp mod Orbáns diktatur i Ungarn, men undersøger kun på skrømt, hvorfor hovedparten af befolkningen finder sig i det.

Dokumentar om et af verdens første realityshows skildrer brutalt en ung, japansk mand, der brydes ned for åben skærm, og stiller spørgsmålstegn ved vort underholdningsbehov.

Under overfladen i familiens swimmingpool lurer en hemmelighed, men den ægte forskrækkelse drukner i det uendelige hav af middelmådige gys.

To venner udforsker et computerspils voldelige verden som metafor for Shakespeare og det indre kaos, corona har forskyldt.

Det er et vildt journalistisk kup, at instruktør har fået adgang til den gedebonde, der holdt diktatoren Saddam Hussein skjult under Irak-krigen.

Med overdrevne kostumer og skarpe replikker leger François Ozon veloplagt med sandheden i morsom mordkomedie fra Paris i 1930’ernes depressionstid.

Det er svært ikke at være partisk efter at have set hjerteskærende og chokerende dokumentar om fordrivelsen af palæstinensere på Vestbredden.

Dystopisk dokumentar om afhængighedsskabende sociale medier, der spekulerer i at vække bestemte følelser, er effektiv chokterapi.