Anmeldelser

The Wolverine leverer kompetent action, men føles som et mellemspil før næste sommers store X-Men-slag.

Filmen om Natascha Kampusch’ gruopvækkende skæbne får én til at ønske, at den var lavet af Ulrich Seidl – og at Thure Lindhardts østrigske kidnapper ikke havde talt formfuldendt britisk!

Ethan Hawke kæmper for sin families overlevelse i en skuffende flad fremtids-thriller, hvor al kriminalitet lovliggøres i et årligt, tolv timers vindue af kaos og katarsis.

Den mexicanske festival-darling Carlos Reygadas har skabt et fascinerende kalejdoskop af personlige minder, fantasier, socialkommentar og glimt af et thriller-plot.

Steve Carrell og andre komiske talenter leverer varen og mere til i sommerens indiehit, om en ensom, ædruelig teenager i et voksent Sunny Beach-inferno.

I det seneste nummer af Ekko bragte vi Christian Braad Thomsens store anmeldelse af Ulrich Seidls Paradis-trilogi. Her kan man læse et uddrag om Paradis Tro, der nu får premiere.

Brad Pitts hår og skægstubbe sidder perfekt i hvert sekund af stort anlagt zombie-film, hvor undergangsinfernoet blot er en tom kulisse.

Vince Vaughn og Owen Wilson er godt selskab i komedie om moderne teknologi, der selv virker bedaget.

Unge Eloise Laurence leverer en uhørt god børnepræstation i britisk film, der er et sammenstød mellem hård realisme og betændt sydstatsdrama.

Trods delikate close-ups af franske hofretter lugter Bon appétit, hr. præsident mere af gammel Camembert end haute cuisine.

Terrence Malicks nye film bruger uendelig meget tid på al den udramatik, Hollywood fornuftigt jager forbi i montage-sekvenser. Det er Heidegger filmatiseret som en Campari-reklame – eller omvendt.

Den animerede superskurk Gru og hans hær af skøre gule hjælpere er tilbage i en svært underholdende to’er, der serverer gode grin på stribe for både store og små.

Den nye sommer-blockbuster fra Johnny Depp og holdet bag Pirates of the Caribbean skyder med spredehagl efter de store western-klassikere.

Efter et par mørke sjæletimer har Pedro Almodóvar brug for lidt uforpligtende sjov og ballade – og hans nyeste film er en camp-farce, der trodsigt dyrker sin homoseksualitet.

Heller ikke med den banale science fiction-film After Earth kommer Den sjette sans-instruktøren M. Night Shyamalan tilbage på sporet.

Den næsten ubærligt hjerteskærende I Am Breathing rummer trods sin sygdomshistorie øjeblikke af befriende sort humor.