Anmeldelser

Dragemor Daenerys fra Game of Thrones bobler over af glæde i romantisk komediedrama med umanerligt overspil og massive virkemidler.

Jodie Foster vil både levere spiddende mediesatire og en løftet pegefinger til finansverdenen. Men Money Monster er bedst, når den ikke er andet end en spændingsfilm.

Hou Hsiao-hsien har skabt en mageløs og fængslende film, der er så billedskøn, at den meget vel kan være årets smukkeste.

Den nye udgave af 70’er-serien Roots er et barskt, men vigtigt og vidtfavnende portræt af slavernes historie i USA igennem hundrede år.

Fortsættelsen af Alice i Eventyrland lever desværre ikke op til forgængerens gakkeri og nonsenshistorie.

For anden gang på et år skildrer instruktør Jay Roach og skuespiller Bryan Cranston en anspændt periode. Her handler det om en præsident, der bruger begge udgaver af n-ordet.

Det giver ikke længere intellektuelle point at være uinteresseret i sport, konstaterer Lars Bukdahl, hvorefter han kaster sig over dokumentaren om fodboldstjernen Zlatan, som han ikke kan blive klog på.

Storsælgende bog fra Sverige er nu overført til det store lærred, ligeledes på svensk – men det er en triviel, bittersød komedie, som aldrig bliver rigtigt vedkommende.

Nicolas Winding Refn er bedst, når han ikke forsøger at være en stor filminstruktør. Det gør han desværre i The Neon Demon.

Bryan Singers foreløbige farvel til X-Men-universet er genrerabalder med smæk på, selvom den til tider føles mere som en æresrunde end et rekordforsøg.

Omar Shargawi har et stærkere greb om stemning end historie, men leverer en smukt realiseret fabel om storbyfremmedgørelse og troskvaler.

A Hologram for the King er en veloplagt skildring af mødet mellem forskellige kulturer. Tom Hanks spiller hovedrollen flankeret af danske Sidse Babett Knudsen.

Vellykket filmatisering af populær graphic novel er et naivt, liderligt og genkendeligt indblik i en teenagepiges sind på tærsklen til voksenlivet.

Det er næsten perverst, at det sydamerikanske drama Slangens favntag fravælger junglens farver og er filmet i sort-hvid, men resultatet er mageløst.

Nabokrigen fortsætter i helstøbt halvsjov komedie, der krydrer pubertetshumoren med feministiske floskler.

Filmatiseringen af verden mest downloadede mobilspil Angry Birds ligner en dårlig fidus.