Anmeldelser

Selv på den goldeste mark, skyder der skønne blomster frem, skriver Ekkos anmelder om Dahlgårds tivoli, der efter atten år fremstår som noget af det bedste danske reality-tv.

Den megalomane baby-boss er en urkomisk parodi på Donald Trump, men DreamWorks’ familiefilm er mere end en politisk satire.

Trods et gennemført stilistisk udtryk og en smuk Scarlett Johansson-cyborg lever filmatiseringen af anime-klassiker ikke op til sit forlæg.

Norsk ode til vegetarianisme skaber hygge-opbyggelige øjeblikke for de helt små, men deres forældre vil savne kød på historien.

Netflix’ film The Discovery med Jason Segel og Rooney Mara balancerer sikkert mellem menneskeligt drama og udforskelse af livet efter døden.

Skaberen af Fargo har med forrygende filmiske virkemidler lavet en humoristisk og skræmmende rejse ind i et sind med superkræfter.

Den dobbelte, iranske Oscar-vinder Asghar Farhadi kan give psykologiske magtspil en Shakespeare’sk tyngde, uden at han på noget tidspunkt bliver teatralsk.

Werner Herzog vil rundt i så mange af internettets krinkelkroge, at han er lige ved at fare vild. Men så skærer den geniale stemme igennem.

Amazon har store ambitioner med kontrafaktisk dramaserie, men selv et overbevisende nazificeret USA kan ikke redde den stillestående handling og kedelige karakterer.

Serie om de aldrende divaer Bette Davis og Joan Crawford er et af de bedste portrætter af Hollywood, hvis guldalder var på tilbagetog i 1960’erne.

Kasper Barfoeds terrordrama i København er en seværdig, om end forudsigelig nedtælling for nordic noir.

De yngste skal nok være godt underholdt, men det nyeste skud på smølfestammen er trods fuldbyrdet animation mest bare en blå sutteklud.

François Ozons Frantz er på overfladen et banalt og gammeldags melodrama, men dybest set handler den om mindernes betydning i en helingsproces.

Casper & Franks komedie om verdens første elbil kører i tomgang med en historie, der bogstavelig talt er fuld af lort.

Sjældent er gennembidte arterier, mord, kister og blodpøle blevet skildret så sjovt som i newzealansk horror-mocukmentary, der vises i Cinemateket i april.

Verdens undergang kommer ikke med et brag, men med et ungdommeligt skuldertræk i Bertrand Bonellos originale og vilde film om en terroraktion i Paris.