Anmeldelser

Clooneys forsøg på at gå Coen-brødrene i bedene er fyldt med talent, men han mangler deres ekvilibristiske sans for ramme den skæve tone.

Der lægges op til et kæmpe medløberdrama, men to DRK-programmer om nazi-venlige filmbosser skyder gråspurve med kanoner og er fyldt med fejl.

Livet går videre her i anden sæson af TV 2’s provinsserie, men mest på langsomme kattepoter omkring en grød, som kunne være mere varm.

Er du til hesteoperaens vrinsk med verdenssmerte, byder Netflix-serie på ganske god underholdning og kvinder, der har indset, at de må lægge strikketøjet og lære at skyde.

Den elskelige animationsbjørn gør endnu engang Londons gader usikre og langt sjovere med høflighed og gode marmelademadder.

Istanbuls katte smyger sig rundt i byens billedskønne gyder i vellykket dokumentar, der handler om bekymrede menneskers forhold til ubekymrede dyr.

Joachim Triers forbandet smukke drama blander sex, religion og horror, men overdreven symbolik skæmmer skildringen af en kristen teenagers frigørelse.

Rahul Jain har skabt en exceptionelt billedskøn film om en velkendt uretfærdighed: den indiske tekstilindustri, hvor mænd og alt for unge knægte knokler, indtil de ligner zombier.

Livsbekræftende og bevægende dokumentar om Michael Strunges liv går bag om myten og når ind til en forunderlig eksistens.

Efterfølgeren til Will Ferrell og Mark Wahlbergs familiekomedie byder på flere fædre, men færre grin.

Kenneth Branagh er som mesterdetektiven Poirot lige så beleven gallisk som kogt medister med brunkål i en overflødig filmatisering, der savner en aura af Agatha Christies krimi-kortspil.

Den nye mumifilm er en smuk og eftertænksom oplevelse, men lider under, at det nærmest er en børnefilm for voksne.

Pamela Adlon fortjener at blive hyldet som serieskaber, skuespiller og instruktør, for hun leverer en forrygende skæg og rørende hyldest til moderrollen.

Veloplagt fransk dokumentarfilm hylder Lumière-brødrenes pionerfilm og argumenterer overbevisende for, at det er rigtige, små kunstværker.

Kunstudstilling viser Lars von Trier som eksistentialismens helt store mester med rekvisitter, storladne filmsekvenser og kuriøse detaljer.

Det føles flere gange som at være vidne til en genudsendelse af Al Gores gamle, men stadigt ubekvemme sandhed i Trump-æraen.