Anmeldelser

Modsætninger mødes i klog dramakomedie, der udstiller racismen i USA og lader Viggo Mortensen brillere i en sjældent morsom rolle.

Tredje sæson af Pamela Adlons selvbiografiske seriesucces var tæt på at gå i vasken, men med en mere ærlig humor står serien stærkere end nogensinde.

Med et strejf af magisk realisme viser colombiansk drama, hvordan narkohandel undergraver et traditionelt stammesamfund med kapitalismens mistro og grådighed.

Dan Reeds dokumentar viser overbevisende, at ”børnenes ven” Michael Jackson voldtog og hjernevaskede sine alleryngste fans bag lukkede døre i sit pædofile legeland.

Ubetinget hyldest til den danske stjernearkitekt Jørn Utzon er en blandet oplevelse, hvor man savner en mere filmisk formidling af hans visioner.

Robert Rodriguez sætter en ny standard for effektdreven sci-fi-underholdning, der rammer den samme følelse af nørdet eufori som Terminator 2 og Jurassic Park.

Oscar-nomineret dokumentar prædiker for koret med et ensidigt portræt af en betagende højesteretsdommer, der havde fortjent en bedre film.

Der er for meget lærestykke og pædagogik uden nuancer, når Oscar-vinderen Barry Jenkins fortæller historien om en sort mand i klemme i det hvide retssystem.

Karismatiske Natasha Lyonne forfører med morsom præstation som en grovkornet storbykvinde, hvis liv og død kører i ring.

Opfølgeren til miraklet Lego filmen er fyldt med nye idéer og skrupskøre indslag, der gør den til en hjertevarm og hylende morsom fornøjelse.

Disney sender Rolf på et underholdende eventyr i cyberspace, men stikket bliver trukket ud for tidligt.

En mors kamp for at redde sin søn fra misbrug har hjertet på rette sted, men fortaber sig et sted mellem melodrama og spænding.

Med en katastrofal vært og et utal af kedelige takketaler må man konstatere, at branchen er bedre til at lave film end arrangere prisfester.

Man ser det barske og gribende drama om en tolvårig dreng, der forsøger at overleve i storbyen med en baby på slæb, gennem et regulært tårebad.

Halvvejs i Netflix’ nye superheltesatsning er det stadig ikke lykkedes at gøre tidsrejser, talende chimpanser og Jordens undergang interessant.

I en tid domineret af dystre krimier er Badehotellet et fornøjeligt alternativ, men hyggehumor og det fatale år 1939 rimer ikke.