Biografanmeldelse
23. dec. 2019
21 Bridges
Taylor Kitsch og Stephan James imponerer som de to forbrydere, hvis velplanlagte røveri forvandler sig til en katastrofe i 21 Bridges. Foto | Matt Kennedy

21 Bridges

Hårdtslående politikrimi forener tætpakket action med stærkt og råt skuespil uden at miste pusten, selv om den kun foregår over en nat.

Af Astrid Maan Thomsen

Den irske instruktør Brian Kirk, bedst kendt for at have instrueret flere afsnit af Game of Thrones, rammer plet fra første scene i 21 Bridges. 

Filmen byder på masser af eksplosive jagt- og skyderiscener, men det er den stille startscene, hvor den unge udgave af Chadwick Boseman ser sin far blive begravet, som sætter tonen. Med næsten kuldegysende effekt ser vi fra oven, hvordan utallige politimænd uden på gaden viser deres respekt, mens kisten bæres ud. 

Det er den eneste baggrund, vi som publikum får, inden en af de absolut bedste scener af et narkotikarøverifinder sted. 

Henry Jackman og Alex Belchers musik er perfekt timet og scenerne så lækkert koreograferet og klippet sammen, at man bare sidder fanget og følger udviklingen i åndeløs spænding.

Det begynder snart at udvikle sig fra et almindeligt røveri til et af New Yorks mest intense menneskejagter i nyere tid.

21 Bridges fokuserer på den dygtige politimand Andre Davis (Chadwick Boseman fra Black Panther). Hans far døde i tjenesten, og nu vil han gøre sit bedste for at rydde op i New Yorks kriminelle verden.

Kendt for sin vane med at skyde først og spørge bagefter sættes han på sagen om at finde to mænd, som slap væk efter at have myrdet flere betjente i et narkotikarøveri. Sammen med den enlige mor Frankie Burns (en makeup-løs og rapkæftet Sienna Miller) har de en nat på et nedlukket Manhattan til at finde forbryderne.

Men det viser sig hurtigt, at alt i denne sag ikke er lige så åbenlyst, som det først ser ud til at være. Ondskaben findes også bag andet end en skarpladt pistol, og politiet bliver skildret på både godt og ondt.

De to røvere imponerer. Den flotte psykopat bliver spillet af en iskold Taylor Kitsch, som i den grad giver den hele armen. Og den unge, følsomme røver inkarneres af Stephan James, hvis bambiøjne ikke kan dække over hans høje intelligens.

De er et velspillende makkerpar, og man tror på deres mission. Samtidig får Chadwick Boseman lov til at vise, at han også kan brænde igennem selv i de mere stille scener, når han med et falkeøje gennemgår gerningsstedet.

Det er ham, som bliver ved med at gøre handlingen troværdig og medrivende, selv om han har med et manuskript at gøre, der mest består af floskler a la: ”Du har dit politiskilt, så har jeg din ryg.”

Sienna Miller prøver ihærdigt at spille sig ud af sit kendis-image fra Hollywood i en rolle, som ligger langt fra det, vi kender hende for. Men hun fremstår for det meste irriterende og malplaceret.

21 Bridges er dog noget så sjældent som en nærmest forudsigelig action-thriller, der både underholder og overrasker. Den evner at foregå over en enkelt nat, uden at det føles begrænset.

Der er skønhedsfejl, men filmen er et interessant bud på menneskers grådighed og forfald, som desværre ikke virker spor urealistisk.

Titel:
21 Bridges

Land:
USA

År:
2019

Instruktør:
Brian Kirk

Manuskript:
Adam Mervis, Matthew Michael Carnahan

Medvirkende:
Chadwick Boseman, Sienna Miller, J.K. Simmons

Spilletid:
99 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 15 år

Premiere:
2. januar

Fra samme skribent

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten