1923

Det starter in medias res.

En skotsktalende og fummelfingret kasketkarl forsøger at lade sin revolver over for en gråhåret og handlekraftig kvinde, som også har besvær med sin jagtbøsses patroner.

Men hun vinder kapløbet om at skyde først og dræber ham med en byge af hagl. Hvorfor og hvordan, hvem der er skurk og helt, får vi først at vide senere.

Scenen falder på plads i tredje afsnit af serien 1923. Men efter den effektive startscene flytter første afsnit handlingen til Kenya, hvor en storvildtjæger heftigt konfronteres af en aggressiv hanløve.

Dernæst går turen videre ind i en katolsk skole, hvor stakkels indianerpiger opdrages til civilisationens velsignelser med sadisme, skideballe og overgreb udført af præster og nonner.

1923 er den anden prequel til Taylor Sheridans succesfulde og flamboyante familiedrama Yellowstone.

Originalserien handler om slægt og samfund, en slags Matador krydset med Dallas. Første prequel var 1883, et storstilet John Ford’sk western-epos om at drage vestpå efter den amerikanske borgerkrig forfulgt af sygdom, skurke og andre strabadser.

Den forhistorie er langt bedre og mere stilsikkert fortalt end 1923. Ligesom det berømte Kinder-æg indeholder serien hele tre ting, tre fortællinger.

Hovedhistorien er krigen mellem kvægavlere og fåreavlere i Montana i USA. Serien følger på den front genrens forskrifter med den gamle strid mellem ranchejere og husmænd.

Læg dertil en historie a la Hemingway, hvor en amerikansk storvildtjæger har problemer med menneskeædende løver og løsagtige overklasse-briter på safari. En engelsk lady stikker af fra sin forlovede for forelsket at følge safarimanden og leve i synd på savannen.

I overensstemmelse med tidsånden handler det tredje spor om den hvide kulturs stædige magtfuldkommenhed, om hvordan mennesker af anden etnicitet blev mishandlet og misrøgtet.

Alle historierne er centreret omkring de slægtsmæssige forgreninger, fortid og fremtid i Dutton-dynastiet, som også Yellowstone og 1883 handler om.

Denne gang hænger det imidlertid ikke dramaturgisk godt sammen, fordi 1923 i spring pendulerende og irriterende bremser hver histories flow undervejs.

Seriens scoop er, at storstjernerne Harrison Ford og Helen Mirren spiller Dutton-ægteparret, hvis kvægfarm er i splid med skotske fårehyrder.

Harrison Ford har skiftet Indiana Jones’ fedorahat ud med en Stetson, som sig hør og bør for en cowboy. Men hans endimensionelle vredesudbrud som den gammeltestamentlige patriark Jacob med selvtægt og seksløber er ikke videre overbevisende.

Helen Mirren er hustruen Cara, der pløkker staklen i seriens første scene. Den engelske skuespiller burde ellers være for intelligent til at spille klichéen som Bedstemor And på ranchen, hvor kvæg er vigtigere end kærlighed.

Heller ikke de øvrige medvirkendes karakterer bliver til mere end flade skabeloner.

Brandon Sklenar er safarimand med permanent uknappet kakiskjorte og traumatiske minder om dengang, han skød tyskere i Første Verdenskrig. Jerome Flynn er den slesk skotske overskurk, som introducerer 1920’ernes maskinpistol med det typiske tallerkenmagasin.

Den problematiske overgang fra pionertidens lovløshed til moderne tider er skildret som gammeldags hesteopera med mænd i storbrede cowboyhatte og kvinder i katastrofeblomstrede kjoler.

Afsnittet i Afrika er ren romance på grænsen til parodien, når både leoparder, hyæner, løver og hanelefanter truer det elskende par.

Den eneste historie med lidt nerve handler om den katolske kirkes vanrøgt af unge kvinder. Men også her er det hele sovset ind i banal, symfonisk musik.

I det hele taget er 1923 er under lavmålet for det ellers medrivende western-univers. Serien er forudsigelig og floskelbelagt, men trækkes op af enkelte smukt iscenesatte og underholdende scener.