Trailers
21. sep. 2020

WandaVision

Marvel trækker tråde tilbage i filmhistorien i den nye trailer til tegneserieuniversets første serie på Disney+.

Af Thea Torp

Traileren til Disney+ første, store Marvel-serie WandaVision havde premiere i reklamepausen under Emmy-uddelingen i Los Angeles. 

Og den ligner ikke noget, man har set fra Marvel. Serien, der ser ud til at foregå i 1950’erne, virker til at have fået et ordentligt skvæt syre i aftenkaffen.

Her ser man Paul Bettanys Vision trylle sit ansigt om til lyden af dåselatter, mens Elizabeth Olsens Scarlett Witch på magisk vis rører i kaffekopperne.

Traileren vækker mindelser om den banebrydende gyserserie The Twilight Zone, der kom til verden i 1959 og siden har fået flere opfølgere. Men der er også tråde til den mere nuttede I Married a Witch, hvor Veronica Lake spiller en velklædt og grænseoverskridende heksehusmor, der laver alt slags trylleri i hjemmet.

Marvel-ægteparrets syrede middelklasseliv forstyrres, da noget ser ud til at komme ud af kontrol.

Hvad dét er, afslører traileren ikke, men helikoptere og mystiske nattehændelser, der involverer Kathryn Hahn i heksekostume, giver et prej om, at vi også godt kan forvente en god omgang Marvel-action.

Premieredatoen på Disney+ er endnu ikke offentliggjort.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

They Will Kill You
Trailers
26. mar. 2026

They Will Kill You

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn

Tim Burtons film
Trailers
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film