Trailers
03. aug. 2017

Vinterbrødre

Talentfulde Hlynur Pálmason har i aften verdenspremiere på sin danske debutspillefilm Vinterbrødre, der åbner Locarno-festivalen i Schweiz.

”Jeg kommer til at fortælle dig en historie. Så hør godt efter!”

Sådan lyder den sidste replik i islandske Hlynur Pálmasons dvælende trailer til debutspillefilmen Vinterbrødre.

Traileren består af en række sanseindtryk, der bliver akkompagneret af elektronisk musik. Den dystre scenografi, hvor kalkdækkede, udmagrede minearbejdere går i ét med snebeklædte landskaber, leder tankerne hen på Andrej Tarkovskijs Vandringsmanden.

Trailerens format med afrundede kanter giver et smalfilmsagtigt præg og følger dermed samme trend som David Lowerys roste A Ghost Story fra i år.

Ifølge Variety foregår filmen i et isoleret minesamfund og omhandler to brødre, der starter en blodfejde med en anden familie.

Fejden er dog ikke tydelig i traileren. I stedet fokuserer den særligt på den yngste bror Emil – spillet af Shortlist-vinderen Elliott Crosset Hove – og et opstillet interview, hvor han bliver udspurgt af kalkminens ubehagelige værksfører (Lars Mikkelsen).

Med En maler, der var nomineret til bedste film ved Ekkos Shortlist Awards 2015, og Seven Boats har Pálmason markeret sig som et af de mest lovende talenter i Norden. Trailerens eksperimenterende form giver da også forventninger om en film ud over det sædvanlige.

Vinterbrødre har verdenspremiere i aften på Locarno-festivalen i Schweiz. Den danske premiere er endnu ikke fastlagt.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

They Will Kill You
Trailers
26. mar. 2026

They Will Kill You

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn

Tim Burtons film
Trailers
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film