Trailers
03. apr. 2023

Toves værelse

Paprika Steen spiller Tove Ditlevsen i svimlende klaustrofobisk kammerspil om forfatterens problematiske ægteskab.

Af Nicki Bruun

”Mit navn er Tove Ditlevsen. Den bedst sælgende danske forfatter siden Karen Blixen. Og den bedst skrivende siden Herman Bang.”

Med de ord – sagt af Ditlevsen selv – indledes traileren til Toves værelse, hvor Paprika Steen spiller den verdensberømte forfatter.

Hun spiller over for Lars Brygmann, som gestalter Tove Ditlevsens mand Victor Andreasen, der som chefredaktør for Ekstra Bladet var en af kulturelitens spidser i 1960’erne.

En ung Klaus Rifbjerg – spillet af Joachim Fjelstrup – besøger parret til en frokost, hvor de skjulte agendaer er ved at flyde over, mens der bliver hældt sild og snaps indenbords.

De seksuelle overtoner bliver af og til punkteret af Sonja Oppenhagens husholderske fru Andersen.

Toves værelse er instrueret af Martin Zandvliet, der har lavet stærke film som Dirch om det danske nationalklenodie Dirch Passer og krigsdramaet Under sandet.

Jakob Weis, der er kendt for Den tid på året og Fædre & mødre, har skrevet manuskriptet, ligesom han har ført pennen til det populære teaterstykke, som filmen er baseret på.

Den ligner et nærmest svimlende klaustrofobisk kammerspil, hvor man trækkes ned i sindets mørkeste afkroge. Den blot 73 minutter lange film er udtaget til programmet for Biografklub Danmark, så der er gode chancer for, at et større publikum vil gå ind og se løjerne.

Toves værelse får premiere i danske biografer den 22. juni.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

They Will Kill You
Trailers
26. mar. 2026

They Will Kill You

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn

Tim Burtons film
Trailers
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film