Trailers
27. feb. 2017

Their Finest

Se traileren til Lone Scherfigs feministiske krigsfilm, der handler om optagelserne af en propagandafilm under Anden Verdenskrig.

Der hersker for tiden en debat om kønsroller i dansk film, og snart kommer Lone Scherfig med sit indspark til debatten i form af det romantiske krigsdrama Their Finest.

Det er nemlig ikke bare en film instrueret af en kvinde med manuskript af en anden kvinde – Gaby Chiappe – på baggrund af en bog af en tredje kvinde, Lissa Evans. Their Finest handler sågar om en kvindelig manuskriptforfatter, den unge Catrin Cole (Gemma Arterton).

Da nazisterne smider bomber over London i 1940, bliver Catrin hvervet af landets ledere til at skrive ”kvindedialogen” i en patriotisk film, som skal højne englændernes moral.

Det kan lyde som en dybt alvorlig fortælling, men ud fra traileren at dømme har Lone Scherfig lavet en lun, humoristisk film af samme britiske skuffe som den glimrende An Education. Den lille kærlighedshistorie har i Their Finest dog fået et episk bagtæppe med Anden Verdenskrig filmet i store, farverige indstillinger holdt i tidens sepiatoner.

Sam Claflin, der spiller hovedrollen i Scherfigs seneste film, The Riot Club, er denne gang den oprindelige manuskriptforfatter, der har brug for hjælp med kvindernes replikker. Trods deres indbyrdes konkurrence får han og Catrin selvfølgelig et godt øje til hinanden.

I traileren er engelske Bill Nighy dog den store oplevelse i rollen som en krukket skuespiller i propagandafilmen. Til sin store harme bliver han hyret til at spille en mand i 60’erne, som ser endnu ældre ud end sin alder.

Det huer ikke manden, der til spørgsmålet, om han ikke vil lade være med at ryge rigtigt, svarer: ”Jeg kan mime at ryge, men jeg kan ikke mime røg!”

Their Finest får dansk biografpremiere 4. maj.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

They Will Kill You
Trailers
26. mar. 2026

They Will Kill You

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn

Tim Burtons film
Trailers
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film