Trailers
22. dec. 2025

The Odyssey

Christopher Nolan forsøger at gøre Homers episke digt endnu mere episk i trailer til The Odyssey med Matt Damon i fuld antik mundering.

Af Frederik Hoff

Få nutidige instruktører dyrker storhed på lærredet som Christopher Nolan.

Når han ikke bedriver højkonceptuelle hjernevridere som Inception og Tenet, basker han historiens helt store vingesus frem i Dunkirk og Oscar-vinderen Oppenheimer.

Det hypede projekt The Odyssey er en slags kombination ud fra den nye trailer at dømme. Forlægget er Homers 2.700 år gamle episke digt Odysseen, som Nolan vil gøre endnu mere episk.

I rollen som helten Odysseus finder vi en sammenbidt Matt Damon i fuldt antik mundering på den tiårige rejse fra Troja til Ithaka, mens Anne Hathaway er den rimelig tålmodige hustru Penelope.

Christopher Nolan beskyldes ofte for at efterlade karakterstudierne på perronen, især de kvindelige karakterer, så de firkantede, oldgræske figurer passer måske instruktøren meget godt.

Traileren præsenterer også kort heltens søn Telemakos, der forståeligt nok tager ud for at lede efter sin far. Han spilles af selveste Spider-Man: Tom Holland, og Hollands forlovede, stjernen Zendaya, er krediteret som guden Athena. Men i denne første trailer får vi hende ikke at se.

Den italienske forfatter Felice Vinci har påstået, at Odyseen ud fra de geografiske beskrivelser må foregå i det Sydfynske Øhav, og at Ithaka i virkeligheden er Lyø. Men det er næppe den teori, Nolan er gået med, for hans trailer ser meget lidt fynsk ud.

Den korte trailer består mest af flotte, brede optagelser af Odysseus’ mandskab, der løber i krig, sejler på usikkert farvand eller begiver sig nervøst gennem en grotte – måske på vej mod kyklopen Polyfemos.

Det er 25 år siden, Coen-brødrene havde premiere på periodekomedie O Brother, Where art Thou?, som også er løst baseret på Odyseen. Så det er passende at få en ny filmisk version, der i Nolans hænder må forventes at blive dybt alvorlig.

The Odyssey får dansk biografpremiere 16. juli 2026.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

They Will Kill You
Trailers
26. mar. 2026

They Will Kill You

Bone Lake
Trailers
25. mar. 2026

Bone Lake

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn

Tim Burtons film
Trailers
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film