Trailers
14. juni 2023

Stjerner i umuligt dilemma

Et kontroversielt og overset kapitel i dansk historie skildres i stjernespækket Anden Verdenskrigs-drama med Pilou Asbæk i hovedrollen.

Af Nicki Bruun

Anden Verdenskrig har dannet baggrund for et hav af slående film, og nu ser den næste ud til at være på vej.

Når befrielsen kommer handler om et kontroversielt og overset kapitel i dansk historie: håndteringen af de mange tusinde tyske flygtninge, der kom til Danmark lige før og efter befrielsen.

Nu er der kommet en højdramatisk trailer til filmen, der efter alt at dømme vil give hjertebanken og svedige håndflader i biografen.

Pilou Asbæk spiller hovedrollen som højskoleforstanderen Jacob. Sammen med hustruen Lis (Katrine Greis-Rosenthal) beordres han af nazisterne til at huse over 500 tyske civile flygtninge i den sidste tid af besættelsen.

Det sætter parret i et umuligt dilemma, for skal de hjælpe flygtningene og blive stemplet som landsforrædere? Eller risikere mange menneskers død?

Filmen er instrueret af Anders Walter, der har fire kortfilm på Ekko Shortlist. I 2014 vandt han en Oscar for kortfilmen Helium.

Siden har han lavet spillefilmen I Kill Giants i udlandet og den ligeledes Oscar-nominerede kortfilm Ivalu, mens Når befrielsen kommer bliver hans længe ventede danske spillefilmdebut.

Og der er lagt op til noget af en debut, for filmen er valgt til at åbne den nye sæson af Biografklub Danmark, der med omkring 250.000 medlemmer gerne er garant for et højt billetsalg.

Også Ulrich Thomsen og Morten Hee Andersen er på rollelisten, så der er dømt stjernemøde i det barske drama om mod og integritet. I traileren får de store følelser frit spil med smukke billeder af et troværdigt iscenesat 1945.

Når befrielsen kommer får premiere i danske biografer den 24. august.

Trailers
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Melania
Trailers
31. jan. 2026

Melania

Skibet – fem måneder for evigt
Trailers
30. jan. 2026

Skibet – fem måneder for evigt

Heated Rivalry
Trailers
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Trailers
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Trailers
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Pejlevognen kommer!
Trailers
05. jan. 2006

Pejlevognen kommer!