Trailers
02. juli 2015

Steve Jobs

Michael Fassbender ser skræmmende god ud som den megalomane Apple-grundlægger.

Man skal ikke gå tilbage til en fuser, hedder det sig. Men det er netop, hvad instruktør Danny Boyle gør, når han kaster sig over at lave en film om Apple-grundlægger Steve Jobs’ liv.

Historien blev fortalt så sent som i 2013 i biopic’en Jobs, hvor Ashton Kutcher spiller den karismatiske mand bag iPhones og Macbooks.

Boyle har dog med sin biopic Steve Jobs øjensynlig skruet gevaldigt op for ambitionerne, for i rollen som Steve Jobs ses denne gang A-listeskuespilleren Michael Fassbender. Han har især gjort fremragende figur i tre film af Steve McQueen: Hunger (2008), Shame (2011) og 12 Years a Slave (2014), hvoraf han blev Oscar-nomineret for sidstnævnte.

Derudover er der på rollelisten andre store navne som Kate Winslet, Jeff Daniels og Seth Rogen. Sidstnævnte spiller en sjælden seriøs rolle som Apples medgrundlægger Steve Wozniak. Manuskriptet er skrevet af kongen af pingpong-dialog, Aaron Sorkin, som også står bag ordene i en anden film om en IT-virksomhed: David Finchers The Social Network.

Ud fra traileren at dømme er Steve Jobs i samme dynamiske stil. Replikkerne vælter ud af munden på skuespillerne med en rytmisk elegance, mens Jobs efterhånden fremstilles som en mere og mere kynisk og ærgerrig mand.

Steve Jobs har endnu ikke fået nogen dansk premieredato.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Jo Nesbøs Harry Hole
Trailers
02. apr. 2026

Jo Nesbøs Harry Hole

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn

Robert Redford er død
Trailers
16. sep. 2025

Robert Redford er død