Trailers
10. okt. 2017

Star Wars: The Last Jedi

Den første lange trailer fremhæver en mørkere, mere intens tone end den første film i den nye Star Wars-trilogi.

I april gav den første teaser til Star Wars: The Last Jedi et kort gensyn med den nye trilogis hovedskuespillere, mens Mark Hamills Luke Skywalker varslede, at Jedi’ernes tid snart er forbi.

Nu er den anden trailer landet, som giver et overblik over filmens centrale konflikt og tone. Og ligesom Empire Strikes Back tegner The Last Jedi til at blive trilogiens mørke midterkapitel, hvor vores helte rammer bunden.

Filmen fortsætter, hvor The Force Awakens slap med Rey (Daisy Ridley) i lære hos den pensionerede Luke Skywalker. I traileren er Rey ikke den evigt positive kvinde, vi lærte at kende i forrige film. Hun har tilsyneladende en mørk side, og da Kylo Ren (Adam Driver) til sidst rækker ud mod hende, virker hun ikke just modvillig.

En række andre ligheder med den i manges øjne bedste Star Wars-film er værd at slå ned på. Vi bliver introduceret til den nye udgave af de gigantiske landfartøjer AT-AT’s og Snoke, der går i den gamle kejser Palpatines fodspor.

Traileren giver os også et vemodigt gensyn med Leia spillet af Carrie Fisher, som afgik ved døden i december. Leia skulle have været central i den tredje film, men The Last Jedi bliver altså hendes sidste film i Star Wars-sagaen. De korte klip, vi får af hende her, vidner dog om endnu en kraftpræstation fra den afdøde skuespiller.

The Last Jedi er instrueret af Rian Johnson og altså den anden film i rækken af en ny planlagt trilogi. Den sidste films titel er endnu ikke annonceret, men filmen har premiere 20. december, 2019.

Star Wars: The Last Jedi har premiere 13. december.

Trailers
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Melania
Trailers
31. jan. 2026

Melania

Skibet – fem måneder for evigt
Trailers
30. jan. 2026

Skibet – fem måneder for evigt

Heated Rivalry
Trailers
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Trailers
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Trailers
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington