Trailers
06. apr. 2021

Space Jam: A New Legacy

Animeret kultklassiker med tidens største basketstjerne og elskede Looney Tunes-figurer er klar til at sætte nostalgiske hjerter i brand.

Af Nicki Bruun

Vi er nok mange voksne mennesker, der har varme minder om Space Jam fra 1996.

I filmen mødes basketstjernen Michael Jordan i en delvist animeret verden med Snurre Snup, Daffy Duck og resten af de elskede figurer fra Looney Tunes-universet.

Nu får kultklassikeren 25 år senere en efterfølger, og også denne gang er tidens største basketballspiller – LeBron James – at finde i hovedrollen.

I den første trailer til Space Jam: A New Legacy ryger LeBron James på eventyr i et fantasifuldt univers. Han spiller sig selv, men i en fiktiv udgave, der har en søn ved navn Dom (spillet af unge Cedric Joe).

Da sønnen bliver taget til fange af en skurk i et mystisk parallelunivers, må King James – som fans kalder basketfænomenet – samle et hold af tegneseriefigurer og vinde en afgørende kamp for at redde Dom.

Handlingen giver næppe megen mening for udenforstående, men den får nostalgien til at stå i lys lue i hjertet på alle os, som har set originalen.

Historien ligner umiddelbart forgængeren en hel del, men der er åbenlyst sket en masse med animationsteknikken i årenes løb. I traileren veksles der sømløst mellem animation og live action, og der er en masse figurer fra Warner Bros.’ bagkatalog.

Space Jam: A New Legacy får premiere i danske biografer den 15. juli.

Trailers
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Melania
Trailers
31. jan. 2026

Melania

Skibet – fem måneder for evigt
Trailers
30. jan. 2026

Skibet – fem måneder for evigt

Heated Rivalry
Trailers
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Trailers
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Trailers
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington