Trailers
16. juli 2015

Show Me a Hero

Manden bag verdens bedste tv-serie vender tilbage med brandvarme Oscar Isaac i hovedrollen.

Når David Simon er på banen med en tv-serie for HBO, kan man godt forvente noget stort. Simon har skabt The Wire, der for mange står som højdepunktet i tv-seriernes guldalder.

Nu er han snart på banen igen med Show Me a Hero,der ligesom HBO-serierne Treme og Generation Kill viser Simons specialitet: en dybtgående undersøgelse af de politiske problemer i USA.

Stjernen in spe Oscar Isaac – som vi interviewede i forbindelse med A Most Violent Year til Ekko #68 – spiller Nick Wasicsko, der i 1987 er borgmester i byen Yonkers i staten New York.

Han kommer i vanskeligheder, da byen bliver beordret til at bygge boliger til den fattige, sorte befolkning i den ”hvide” del af byen. Det tænder flammen til en større racekrig, hvor Wasicsko må træde i karakter som politiker.

Traileren viser ham både til byrådsmøder og i samtale med borgerne, og man mærker den særlige Simon’ske fornemmelse for multikarakterdrama.

Mens David Simon står for ordene, instruerer Paul Haggis, der vandt to Oscars for Crash (2004). Store navne som Catherine Keener, Alfred Molina og Winona Ryder er også at finde på rollelisten.

Show Me a Hero er en miniserie i seks afsnit, hvis to første afsnit kommer på HBO Nordic den 17. august.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Jo Nesbøs Harry Hole
Trailers
02. apr. 2026

Jo Nesbøs Harry Hole

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn

Robert Redford er død
Trailers
16. sep. 2025

Robert Redford er død