Trailers
19. maj 2023

Scorseses stjerner slår sig løs

Leonardo DiCaprio og Robert De Niro er begge på rollelisten i Killers of the Flower Moon, der ud fra traileren at bedømme er voldsomt medrivende.

Af Nicki Bruun

En af årets mest imødesete film får meget snart premiere på Cannes-festivalen.

Der er tale om Martin Scorseses Killers of the Flower Moon, der har Leonardo DiCaprio i hovedrollen og en anden Scorsese-muse, Robert De Niro, på rollelisten.

Filmen får verdenspremiere i morgen den 20. maj, og med vanligt god timing er der nu kommet en trailer til det episke drama. Med en spilletid på næsten tre en halv time holder Scorsese intet tilbage i historien om mystiske drab.

Filmen foregår i den amerikanske delstat Oklahoma anno 1920’erne. Her bliver medlemmer af Osage-stammen af indfødte amerikanere fundet døde under mærkelige omstændigheder. Det nyligt stiftede efterretningsbureau FBI bliver involveret.

Historien er baseret på virkelige begivenheder, men i traileren kan man se, at Martin Scorsese har iscenesat dramaet med sprudlende æstetik.

”Kan du se ulvene i dette billede?” spørger DiCaprios hovedperson på lydsporet i den voldsomt medrivende trailer, som får forventningerne til filmen helt i vejret.

Killers of the Flower Moon er produceret af Apple, og filmen lander på virksomhedens streamingtjeneste Apple TV+. De har dog slået sig sammen med distributøren Paramount og giver først filmen premiere i biografer verden over.

I Danmark får den biografpremiere 19. oktober, så der er god tid til at gå og glæde sig. Vi anmelder filmen i morgen fra Cannes-festivalen.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

They Will Kill You
Trailers
26. mar. 2026

They Will Kill You

Mest læste

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn

Tim Burtons film
Trailers
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film