Trailers
23. mar. 2020

Run

Et par drøncharmerende skuespillere har god kemi i intens HBO-komedie-thriller af kvinde bag Killing Eve og Fleabag.

Af Nicki Bruun

En sms tikker ind med kun ét ildevarslende ord: ”Løb.”

Sådan starter traileren til den kommende HBO-serie, der også bærer titlen Run.

Det lyder, som om vi er i thriller- eller gyserland, men efterhånden som det skrider frem, begynder serien mere at ligne en romantisk komedie.

Med andre ord er tonen forvirrende på samme underholdende facon som i den blodige og morsomme lejemorderserie Killing Eve.

Run er da også skabt af Vicky Jones, der som samarbejdspartner til ophavskvinden Phoebe Waller-Bridge har skrevet et afsnit af Killing Eve og var med til at udvikle den storroste komedieserie Fleabag.

Denne gang spiller Jones selv førsteviolin. Hun er hovedforfatter på historien om Ruby og Billy, der for sytten år siden indgik en aftale. Hvis den ene skrev en besked med teksten ”løb”, og den anden svarede det samme, skulle de mødes i New York og tage på tur tværs gennem USA.

De to ekskærester spilles af et par drøncharmerende skuespillere: Merritt Wever, der har vundet Emmys for sine præstationer i serien Nurse Jackie og filmen Godless, og Domhnall Gleeson, der er kendt for roller i Ex Machina og Black Mirror.

De har god kemi i traileren, der med sit høje tempo lægger op til en intens og medrivende serie.

Run består af syv afsnit, som får premiere på HBO Nordic den 13. april.

Trailers
23. mar. 2026
Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Ungdomsfilm vinder Cph:Dox

Trailers
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Jo Nesbøs Harry Hole
Trailers
02. apr. 2026

Jo Nesbøs Harry Hole

Super Mario Galaxy Filmen
Trailers
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Daredevil: Born Again – sæson 2
Trailers
02. apr. 2026

Daredevil: Born Again – sæson 2

Return to Silent Hill
Trailers
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Trailers
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Robert Redford er død
Trailers
16. sep. 2025

Robert Redford er død

Hun blev adopteret på en løgn
Trailers
11. mar. 2026

Hun blev adopteret på en løgn